Børn blev svigtet i misbrugssager: Nu lægger flere af dem sag an

Flere kommuner har svigtet, mener voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn. Nu vil de stille kommunerne til ansvar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere personer føler sig svigtet af kommunale myndigheder i misbrugssager.

Det viser tal fra Børns Vilkår, som i øjeblikket modtager et stigende antal henvendelser fra personer, der ønsker hjælp til at vurdere deres sag.

TV ØST har i den seneste tid kunne fortælle om to kvinder, der vil stille myndighederne til ansvar.

En af dem er Tasja Nielsen, der vil hive Kalundborg Kommune i retten. Hun mener, at Bjergsted Kommune, i dag Kalundborg Kommune, svigtede, da hun blev misbrugt som barn, fordi de ikke greb ind, selvom de var bekendt med det massive omsorgssvigt, Tasja Nielsen var udsat for.

quote Der kommer hele tiden nye sager, og nogle af dem står så stærkt, at de bliver parate til domstolsprøvelse

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår

Også 33-årige Jean Rasmussen har lagt sagt an mod Kalundborg Kommune, fordi hun mener tidligere Bjergsted Kommune, svigtede da hun blev misbrugt som barn. I årevis blev hun seksuelt misbrugt af sin stedfar og selvom hun forsøgte at råbe op som otte-årig, reagerede kommunen ikke.

Børns Vilkår: Der kommer hele tiden nye sager

Tal fra Børns Vilkår viser, at de to kvinder langtfra er alene. De fortæller til TV ØST, at der i øjeblikket er et stigende antal henvendelser fra personer, der ønsker deres hjælp til at stille myndighederne til ansvar for den manglende indgriben.

Jean Rasmussen
Læs også
Hun blev udsat for seksuelt misbrug i årevis af sin stedfar: Nu sagsøger hun kommunen
Jean Rasmussen
Læs også
Hun blev udsat for seksuelt misbrug i årevis af sin stedfar: Nu sagsøger hun kommunen

- Der er hele tiden nye, der ringer. Der kommer hele tiden nye sager, og nogle af dem står så stærkt, at de bliver parate til domstolsprøvelse, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, til TV ØST.

Børns Vilkår oplyser, at der i øjeblikket er en fordobling i henvendelser i forhold til 2016. De har i år modtaget 200 henvendelser fra personer mellem 17-67 år fra hele landet, der vil stille kommunen til ansvar for svigt. Sidste år modtog Børns Vilkår 90 henvendelser.

Læs også
Tasja blev seksuelt misbrugt i flere år: Nu vil hun tage kommunen i retten
Læs også
Tasja blev seksuelt misbrugt i flere år: Nu vil hun tage kommunen i retten

Børns Vilkår hjælper ofrene med at vurdere, om de har en sag, der kan vindes og skaffe dokumentation.

- Vi er blevet ret skrappe til at finde gamle sager, så man skal ikke give op, bare fordi man ikke har dokumentationen. Det kan sagtens være, vi kan hjælpe med det, siger direktør Rasmus Kjeldal.

Ud af de 200 henvendelser, Børns Vilkår har fået, er 13 sager nu visiteret til en advokat, som kan føre sagerne mod en række af landets kommuner.

Advokat: Det handler om, at børnene får en undskyldning

Stigningen af henvendelser skyldes ifølge Børns Vilkår den store offentlige opmærksomhed på myndighedsansvar de senere år. I 2017 vandt tre søstre fra Skælskør en sag mod Slagelse Kommune om svigt i det daværende Skælskør Kommune.

Mads Pramming er advokat og har arbejdet med sagen fra Slagelse og har nu også Tasja Nielsens sag.

quote Dét, at der er nogen, der går i kødet på dem, gør at der er flere, der tør stå frem

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår

- Meningen med det her er i bund og grund, at kommunerne skal prioritere det her område. At man via de her søgsmål begynder at tage sagerne alvorligt ude i kommunerne, siger han.

- Erstatningsbeløbene er så lave i Danmark, at det jo ikke reder nogens liv at vinde sådan en sag. Men det handler om, at børnene får en undskyldning og en erkendelse af at man svigtede, siger advokat Mads Pramming.

Afgørende sager har banet vejen for, at andre nu tør at stå frem

I januar 2018 blev der indført en lov, som ophæver forældelsesfristen i sager mod myndigheder, der har svigtet børn, som har været udsat for overgreb.

- Det er motiverende for dem, der tænkte, at de ikke havde en chance. Mange af de her mennesker har virkelig dårlig erfaring med myndighederne og følt sig svigtet af myndighederne, siger Rasmus Kjeldal fra Børns Vilkår.

Derfor er det altafgørende, at der er andre, der føler sig svigtet af kommunerne, allerede har banet vejen.

- Dét, at der er nogen, der går i kødet på dem, gør at der er flere, der tør stå frem, siger direktøren fra Børns Vilkår.

Tasja Nielsen
Læs også
Tasja Nielsen fik ikke sin erstatning efter seksuelt misbrug: Lovgivningen skal ændres
Tasja Nielsen
Læs også
Tasja Nielsen fik ikke sin erstatning efter seksuelt misbrug: Lovgivningen skal ændres

Nyhedsoverblik