Kommuner gør op med omtalt fratrædelsesordning

Direktører og topchefer kan ikke længere få fratrædelsesgodtgørelse, hvis de fortsætter i samme stilling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunerne og regionerne gør med den nye overenskomst op med en af de meget omtalte ansættelsesregler blandt topchefer og direktører i det offentlige.

I fremtiden er det ikke længere muligt at give en topchef en fratrædelsesgodtgørelse, hvis vedkommende fortsætter på en ny åremålskontrakt i samme stilling.

Det fremgår af de aftaletekster, som forhandlingsparterne er blevet enige om, hvor det endvidere også lyder, at beløbet i fratrædelse skal sænkes en anelse.

Det var ventet, at parterne ville gøre op med det, skriver DR Nyheder mandag. 

Læs også
Tidligere kommunaldirektør: - Jeg var min løn værd
Læs også
Tidligere kommunaldirektør: - Jeg var min løn værd

- Det er umuligt at forklare og forsvare i offentligheden, at man kan få udbetalt fratrædelsesgodtgørelser, når man fortsætter i samme stilling og rent faktisk ikke fratræder, siger Anders Kühnau (S), chefforhandler for Danske Regioner.

Topledere hævede godtgørelser

De nye regler kommer, efter at DR Dokumentar i oktober sidste år kunne fortælle, at mindst 25 kommunaldirektører i 20 forskellige kommuner mellem 2011 og 2016 hævede store fratrædelsesgodtgørelser.

Selv om de kunne fortsætte i deres stillinger.

Direktørerne var alle på åremålsansættelser, som er en tidsbegrænset stilling, som kan løbe i op til ni år, hvor den ansatte får op til 30 procent mere i løn. 

knud_erik_hansen.jpg
Læs også
Borgmester i Faxe: Vi giver ingen gyldne håndtryk her
knud_erik_hansen.jpg
Læs også
Borgmester i Faxe: Vi giver ingen gyldne håndtryk her

Blandt andre økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) opfordrede kommunerne kraftigt til at få ryddet op.

Træder i kraft til august

Kurt Klaudi Klausen
Læs også
Professor om gyldne håndtryk for millioner: Den hellige forargelse skal dæmpes
Kurt Klaudi Klausen
Læs også
Professor om gyldne håndtryk for millioner: Den hellige forargelse skal dæmpes

I de nye regler holder man dog fast ved, at åremålsansættelser er nødvendige for at tiltrække og fastholde de rigtige direktører.

- Der er som sådan ikke noget galt med åremålskonstruktionen, når bare vi gør den tidssvarende, siger KL's chefforhandler, borgmester Michael Ziegler (K), der understreger, at han er glad for, at reglerne nu står til at blive ændret.

- Set med vores øjne er det utidigt, at man kan få store beløb udbetalt, selv om man ikke fratræder, siger chefforhandleren til DR Nyheder.

De nye regler gælder for alle nye ansættelser fra 1. august 2018.


Nyhedsoverblik