Mange boliger står tomme rundt omkring i kommunerne, fordi de er reserverede til flygtninge, der aldrig er kommet. Og det koster paradoksalt nok kommunekasserne mange millioner kroner, skriver Berlingske.
Frem til juni fik kommunerne at vide, at de skulle placere 17.000 flygtninge i år. Men nu lyder prognosen på 7500 flygtninge.
De tomme boliger efterlader en millionregning. Det skyldes, at reglerne om boligstøtte er blevet ændret, så kommunerne ikke længere kan få refusion for deres udgifter til tomgangsleje i midlertidige boliger.
KL: Dæk vores udgifter
Det er positivt, at flygtningestrømmen er aftaget, siger Thomas Katrup-Larsen (S), der er formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), til Berlingske:
- Udfordringen er, at de tomme boliger har medført, at der bliver tørret en regning af på os, fordi man i ministeriet har ændret reglerne fra den ene dag til den anden, så man ikke kan hjemtage refusion.
KL beder i et brev til integrationsminister Inger Støjberg (V) om, at reglerne for refusion tilbagerulles, så kommunerne kan få deres udgifter dækket. KL ønsker også at indsætte andre beboere i de tomme boliger.
Tilskuddet blev hævet med 225 millioner kroner
Men ministeren er ikke enig med kommunerne i, at der skulle være merudgifter, fordi der kommer færre flygtninge.
- Derudover så er de udgifter, kommunerne har til boliger, som ikke skal bruges lige nu, marginale i forhold til det store regnestykke, siger Inger Støjberg til Berlingske.
- Her tænker jeg ikke mindst på, at regeringen i forbindelse med topartsaftalen med KL tilførte kommunerne godt en milliard kroner.
Ministeren henviser til, at integrationstilskuddet også blev hævet med 225 millioner kroner. Penge som ikke bliver taget tilbage, selv om flygtningetallet ikke er så højt som ventet.