Kommune fik Camilla til at kvitte cigaretterne

Sorø var den første kommune i vores landsdel, der indførte røgfri arbejdstid. Det krævede lidt tilvænning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Camilla Clausen finder lighteren frem. Men kun for at tænde et par fyrfadlys, der lyser op i eftermiddagens grå mørke på kontoret.

Hun er gruppeleder her i hjemmeplejen i Sorø Kommune, og tidligere var hun ryger med stort r, da hun og kollegerne i 2013 fik beskeden fra kommunen om, at fremover må I ikke ryge i arbejdstiden.

quote Jeg havde jo passet min rygning ind efter arbejdet

Camilla Clausen, gruppeleder i hjemmeplejen i Sorø Kommune

- Det var da helt klart øv. Især fordi jeg jo aldrig nogensinde havde syntes, at min rygning havde påvirket mit arbejde. Jeg havde jo passet min rygning ind efter arbejdet, og så mange pauser var det altså heller ikke. Så jeg syntes, det var megaøv helt fra starten og gjorde alt muligt for at finde information om, at det behøvede vi da ikke, siger Camilla Clausen og kommer til at grine af sine egne krumspring. 

Sygdom førte til rygestop

I dag er Camilla Clausen en af de historier, som fortalere for røgfri arbejdstid samler på.

- Jeg er holdt op med at ryge. Jeg fandt jo ud af, at jeg godt kunne holde ud i otte timer, og i 16 timer, og så i flere dage, og for tre år siden holdt jeg helt op, fortæller hun efter seks år med røgfri arbejdstid.

Det havde også personlige årsager. Camilla Clausens mand blev syg og holdt op med at ryge. Det fik hende til at tænke over tingene.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Men den røgfri arbejdstid har spillet en væsentlig rolle. Hun synes også, at det er gået godt med medarbejderne. 

- Selvfølgelig har der været noget tilpasning. Men helt generelt går det godt. Jeg har ikke været nødt til at tage det, man kalder en tjenstlig samtale endnu. Vi gør det sådan set bare og taler ikke så meget om det mere, siger hun. 

- Hvis jeg selv kunne bestemme, røg jeg

Men det er ikke alle, der synes, det er lige let.

Bjarne Karsten Storm på 60 år tjekker sine aftaler med de klienter, han skal besøge, over en kop kaffe. iPhonen ligger i hånden. 

Det måtte gerne være en cigaret i stedet, hvis det stod til den sønderjyske social- og sundhedshjælper, der har røget, siden han var omkring 14 år.

Artiklen fortsætter under billedet

Bjarne Karsten Storm tjekker aftaler med sine klienter over en kop kaffe. Hvis det stod til ham, var det en cigaret i stedet. 
Bjarne Karsten Storm tjekker aftaler med sine klienter over en kop kaffe. Hvis det stod til ham, var det en cigaret i stedet. 

- Jeg synes jo lige, at hvis der er ti minutters pause eller noget, så kunne man godt lige få lov til at gå ud og stille sig på fortorvet og få en cigaret, siger han med et skævt smil. Det må Bjarne Karsten Storm dog ikke. Reglerne for medarbejderne i kommunen er, at de hverken må ryge på matriklen eller uden for. Det duer altså ikke, at en plejer som Bjarne, lige napper en smøg på cykelturen til næste beboer. 

- Men så er det jo sådan, det er, siger Bjarne Karsten Storm, der til gengæld ryger videre i sin fritid. 

 


Nyhedsoverblik