Det vi har sammen

Kommunen drøfter mindested for Emilie Meng i Korsør

Slagelse Kommune drøfter muligheden for et mindested til ære for Emilie Meng.

Økonomiudvalget i Slagelse Kommune har drøftet henvendelserne angående et mindested til ære for Emilie Meng. Lige nu er det lidt diffust, lyder det.

Et mindested for Emilie Meng i Korsør delte vandene i sidste uge. Og mandag drøftede økonomiudvalget i Slagelse Kommune så nogle af de henvendelser, der har været angående mindestedet. 

Stén Knuth, borgmester i Slagelse Kommune, fortæller, at henvendelserne lige nu er meget diffuse. 

Vi afventer initiativtagere, som skal rette henvendelse om noget mere konkret for et privat mindested

Stén Knuth, borgmester i Slagelse Kommune

- Der er både forslag om et træ og en sten og ingen angivelse af, hvor man ønsker mindestedet, siger Stén Knuth til TV ØST og tilføjer: 

- Vi afventer initiativtagere, som skal rette henvendelse om noget mere konkret for et privat mindested. 

Henvendelser ad flere omgange

Årsagen til, at kommunen drøftede et eventuelt mindested var, at borgmesteren efterhånden har fået en del henvendeler fra private. 

Første gang var, da borgere mødtes ved Korsør Station til ære for Emilie Meng. 

Men det er stadig ikke et initiativ for kommunen

Stén Knuth, borgmester i Slagelse Kommune

- Her fik jeg en del henvendelser om et mindested. Men så hørte jeg ikke mere, siger Stén Knuth. 

Næste gang var til fakkeltoget i december, hvor borgmesteren igen fik forslag om et mindested.

- Derfor sagde jeg, at jeg ville drøfte det med økonomiudvalget. Men det er stadig ikke et initiativ for kommunen, siger borgmesteren.  

- Jeg ved ikke, hvor realistisk det er. 

Læs også Natteravne afviser kritik: - En mindesten er på sin plads

Mindeplade i Slagelse

Borgmesteren henviser også til mindepladen på Slagelse Station, som mindes den afdøde Ghazala Khan. En 18-årig kvinde, der i 2005 blev dræbt af sin egen bror på opfordring af resten af familien.

- Den blev sat op af private, men det var på statens ejendom, og derfor var det staten, som skulle tage stilling. Derfor ved jeg ikke endnu, om det overhovedet er kommunens ansvar, siger Stén Knuth.

Kommunen afventer nu et mere konkret initiativ fra borgere, hvis der skal gøres mere ved sagen. Så snart kommunen ved, hvad der skal sættes op, kan de finde ud af, hvem der skal håndtere forslaget.  

Den 17-årige Emilie Meng forsvandt i Korsør i sommer og blev juleaftensdag fundet død i et vandhul ved Borup på Midtsjælland.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App