Kommune vinder ret til ødelagt vejrabat i Ringsted

Sagen handler om, hvem der ejer rabatten ved Havemøllevej i Ringsted. Lodsejeren har pløjet rabatten med, hvilket giver jord på vejen og truer trafiksikkerheden. Foto: TV ØST

En vejrabat i Ringsted har været omdrejningspunkt i en strid mellem en lodsejer og Ringsted Kommune. Men nu er sagen afgjort til fordel for kommunen.

Det er Ringsted Kommune og ikke lodsejeren, Dorte Jensen, der har ret til den omdiskuterede vejrabat på Havemøllevej. Det afgjorde en landinspektør torsdag, skriver Sjællandske.

Striden om vejrabatten blev ophedet, da lodsejerens pløjning væltede jord ud over vejen, som gjorde den farlig for de børn, der jævnligt cykler der. Samtidig blev vejen så smal, at to biler knapt kunne passere hinanden.

Men selvom landinspektøren nu har afgjort tilhørsforholdet, skal lodsejeren først acceptere afgørelsen, før Ringsted Kommune kan begynde at genoprette vejrabatten. Og det står ifølge avisen ikke klart, om Dorte Jensen har accepteret. 

Accepterer lodsejeren ikke landinspektørens afgørelse kan sagen ende i retten. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App