Kommune sendte fortrolige papirer til den forkerte

Holbæk Kommune kom en fejl til at sende en række fortrolige papirer til den forkerte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det gik galt, da Holbæk Kommune for kort tid siden skulle sende en række papirer med fortrolige oplysninger til en kvinde på Valdemar Sejrsvej i Holbæk.

 Det skriver dagbladet Nordvestnyt onsdag.

Papirerne - 73 ark i alt - blev sendt til den forkerte.

Det var en kvinde i Undløse, der modtog dem. Der er ingen navne-lighed mellem de to, ingen adresse-lighed. Det gik bare galt.

Kvinden på Valdemar Sejrsvej i Holbæk, Stella Bolander Pedersen, skulle bruge papirerne i forbindelse med en ansøgning om førtidspension.

Papirerne indeholdt oplysninger fra læger, psykiatere og sygehuse.

- Heldigvis var det en ærlig kvinde, der fik papirerne. Men det rykker ikke ved, at jeg er langt mere end rasende. Det drejer sig om helt personlige ting, blandt andet diagnoser, siger Stella Bolander Pedersen til Nordvestnyt.

Gorm Hjelm Andersen, koncernchef for Alle kan bidrage i Holbæk Kommune, beklager det skete.

- Den slags må bestemt ikke ske. Jeg vil nu dykke ned i det og prøve at finde ud af, hvad der er foregået, siger han.


Nyhedsoverblik