Kommune og lægehus i grotesk strid om værksted på fejlopmålt grund

Vordingborg Kommune og et lægehus er i strid om et værksted på Præstø Havn. Ved en fejl ejer lægehuset en del af jorden under værkstedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En strid om en fejl i forbindelse med en gammel opdeling af to grunde skaber nu problemer mellem Vordingborg Kommune og et lægehus i byen. Det skriver Sjællandske.

Den gamle Præstø Kommune solgte jord fra havnen til lægehuset – men skulle lige have en landmåler til at trække de præcise skillelinjer op. Det glemte kommunen imidlertid, og det betød, at skellet mellem de to grunde kom til at løbe under et værksted, der er vigtigt for havnens drift, og som huser havens elinstallationer.

To tredjedele af huset står på lægens grund – og de vil nu have husleje af kommunen, ligesom de vil have, at kommunen fraflytter skuret om senest ti år.

Kommunen vil nu forsøge at købe jorden under værkstedet tilbage af lægehuset. Avisen har ikke kunnet få en kommentar til sagen fra lægen.


Nyhedsoverblik