Kommune klar til at tage imod alle elever fra lukket friskole

Odsherred Kommune er klar til at tage imod eleverne fra Friskolen i Starreklinte ved Hørve, der har indgivet konkursbegæring til Skifteretten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag den 16. februar var en trist dag for Friskolen i Starreklinte ved Hørve.

Gennem flere måneder havde friskolen og dens bestyrelse kæmpet for at redde det økonomisk kuldsejlet skole i Nordvestsjælland, der blandt andet ikke havde penge til at udbetale løn til lærerne.

Men til sidst måtte man indgive en konkursbegæring til Skifteretten.

quote Vi skal jo tage imod dem, og det vil vi gøre fuldt ud

 Lis Ingemann (S), næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune

- Det så sort ud, da vi lavede regnskabet for 2018. Hver måned var der underskud på omkring 200.000 kroner, fortalte bestyrelsesformand Lindy Kim Pedersen til TV ØST lørdag.

Derfor opfordrer skolebestyrelsen friskolens cirka 30 elever fra 0. til 10. klasse og deres forældre til mandag morgen at kontakte kommunen for at finde en ny skole, hvor eleverne kan fortsætte deres skolegang.

- Jeg er ked af det, det er jo en dejlig skole, sagde Lindy Kim Pedersen.

Kommune: Kontakt andre skoler

Det er uvist, hvor mange af de omkring 30 elever fra Friskolen i Starreklinte, der bor i Odsherred Kommune, hvor friskolen ligger. Men hos kommunen er man klar til at tage imod eleverne, som bor i kommunen.

- Vi skal jo tage imod dem, og det vil vi gøre fuldt ud, siger Lis Ingemann (S), næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune.

Hun opfordrer forældrene til at kontakte kommunens skoleforvaltning eller tage direkte kontakt til en nærliggende skole. 

skolelever_faxe.jpg
Læs også
Friskole tæt på konkurs: Eleverne skal ikke møde mandag morgen
skolelever_faxe.jpg
Læs også
Friskole tæt på konkurs: Eleverne skal ikke møde mandag morgen

- De kan helt sikkert være behjælpelige, siger Lis Ingemann.

- Det er synd for dem, for jeg ved godt, hvordan man kæmper med at holde en lille friskole kørende, tilføjer hun.

Selvom de cirka 30 skoleelever har gået på en friskole, så forudser Lis Ingemann ikke, at der kommer til at opstå problemer i forhold til følge med undervisningen, når de finder sig en ny skole.

- Loven for friskoler er sådan, at de skal stå mål med folkeskolens fagplaner, så der skulle de være på samme niveau, fortæller Lis Ingemann.

Årsagen til konkursbegæringen skyldes ifølge bestyrelsesformand Lindy Kim Pedersen et faldende elevtal.


Nyhedsoverblik