Kommune flytter hjertestartere udenfor: Nu skal der kunne reddes liv efter lukketid

Ringsted Kommune har valgt at flytte samtlige hjertestartere uden for de kommunale bygninger, så de er tilgængelig døgnet rundt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den lille boks med et hjerte på, som hænger i sportshaller, biblioteker og andre offentlige steder, har afgørende betydning, hvis en person falder om med hjertestop.

Derfor har Ringsted Kommune nu besluttet at flytte alle sine hjertestartere uden for de kommunale bygninger, så de døgnet rundt og året rundt er tilgængelig. Førhen var de umulige at komme til, hvis det var efter lukketid.

- Vi har besluttet at rykke vores 13 hjertestartere udenfor. Det at bruge en hjertestarter hænger jo nødvendigvis ikke sammen med åbningstiderne, siger borgmester i Ringsted Kommune, Henrik Hvidesten (V), til TV ØST.

Med kommunes beslutning om at flytte alle sine hjertestartere uden for, øger man samtidig risikoen for, at små, men afgørende bokse kan blive stjålet eller udsat for hærværk. 

hjertestarter.jpg
Læs også
Hjertestartere er låst inde efter normal arbejdstid
hjertestarter.jpg
Læs også
Hjertestartere er låst inde efter normal arbejdstid

- Det ville være smerteligt, hvis de blev brugt til noget andet, end de skal bruges til. Derfor vil jeg opfordre alle til at lade dem hænge, medmindre man skal bruge dem til deres formål, siger Henrik Hvidesten.

Alle kan i princippet bruge hjertestarterne. Når man lukker boksen op, forklarer en venlig stemme dig, hvordan man skal bruge hjertestarteren. Hjertestarteren måler selv, om den skal støde. Så hvis du sætter den på et raskt menneske, vil den ikke støde.

Følg linket for at se, hvor der er en hjertestarter nær dig. 


Nyhedsoverblik