Kommune ansætter Mette til at synge for demente: De mindes deres ungdom

Guldborgsund Kommune har fastansat en musiker, som spiller og synger for beboerne på plejehjemmene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Mange af dem ved ikke, hvem de selv er. De er forvirrede, og når vi så sidder og synger sammen, så husker de, og det gør dem både glade og trygge.

Sådan siger Mette Staalgaard Nielsen, der har fået stillingen som musiker til gavn for de ældre og demente. Hendes opgave er at tage rundt på de 11 plejecentre i Guldborgsund Kommune og mindst en gang om ugen på hvert center.

Prisen er en halv millioner kroner om året, og noget tyder på, at pengene er godt givet ud - specielt de demente borgere har glæde af musikken.

Musikken gør en forskel

Og musikken gør en forskel, specielt for de demente, mener social- og sundhedsassistent Kristina Nielsen fra Kildebo Plejecenter i Sakskøbing.

- Det er ligesom om, de demente mindes ting fra deres tidligere liv. Det kommer lige til dem, og så kan de synge med på sangene. Og mange af de ældre bliver også mere rolige, siger Kristina Nielsen.

Og beboerne er begejstrede. 

Læs også
Besøgsbabyer spreder glæde hos demente
Læs også
Besøgsbabyer spreder glæde hos demente

Karen Borre Larsen fra Kildebo Plejecenter i Sakskøbing husker ikke så meget mere, men musikken får hende til at live op.

- Det eneste, der interesserer mig, det er sang og musik. Og jeg er så glad hver gang,  der er musik, siger hun.

Lønnen til den fastansatte musiker kommer fra de såkaldte Værdighedsmillioner, som Regeringen har tilført landets kommuner.


Nyhedsoverblik