Kommune ændrer skolestruktur: - Det er rigtig dejligt at se

Forældrebestyrelse glæder sig over, at kommunen skrotter nuværende skolestruktur og sender ny skoleplan i høring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For langt mellem forældre, lærere og ledelse.

Sådan har kritikken af skolestrukturen lydt i Odsherred Kommune, hvor forældre længe har forsøgt at råbe byrådspolitikerne op.

Og det ser ud til at have båret frugt.Tirsdag valgte politikerne i Odsherred Kommune nemlig at skrotte den nuværende skolestruktur.

quote Det er rigtig dejligt at se, at politikkerne lytter til det, der bliver sagt

Simon Larsen, medlem af skolebestyrelsen på Nordskolen i Odsherred Kommune

En ny plan for skolerne er sendt i høring, og den indebærer blandt andet, at skolerne får deres gamle navne igen, og flere skoler får selvstændig ledelse.

- Nu lægger vi op til en mere decentral struktur. Mere økonomisk og ledelsesmæssig kompetence ude på skolerne. Det giver ejerskab og motivation. Dermed styrker vi også trivsel og læring, sagde formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Søren With (S).

Lang kamp mod kommunen

I flere år har forældre i kommunen kæmpet for at få politikerne til at gøre noget ved kommunens skolestruktur.

Simon Larsen, der er medlem af skolebestyrelsen på Nordskolen er en af dem, der en årrække har råbt politkerne op. Blandt andet ved at starte en underskriftindsamling.

Nu venter der en ny skolestruktur, og det vækker begejstring hos forældrene i kommunen.

- Vi har det jo super godt. Det er rigtig dejligt at se, at politikkerne lytter til det der bliver sagt, siger Simon Larsen, der er medlem af skolebestyrelsen på Nordskolen.

For skolebestyrelsen betyder de nye skoleplaner, at der er bedre rammer for, hvordan skolerne kan påvirke sit image udadtil.

Nordskolen afdeling Højby
Læs også
Efter massiv kritik:
Skoler får deres ledelse og gamle navne tilbage
Nordskolen afdeling Højby
Læs også
Efter massiv kritik:
Skoler får deres ledelse og gamle navne tilbage

- Helt konkret betyder det, at vi kan begynde at profilere os selv på de ting, som vi synes, at vi er gode til, i stedet for sådan som det var førhen, hvor alle kommunens skoler skulle pege i samme retning, siger han.

Politikerne i Odsherred Kommune er ikke de eneste, der er begyndt at lytte til borgernes. Også i Næstved er justeringer af den nuværende skolestruktur sendt i høring. 

Sejt forhandlingsforløb

For Simon Larsen er der ingen tvivl om, at stædighed og engagement er vejen frem, hvis forældre ønsker at præge politikerne.

Vis hvad det er, I kæmper for. Hvad det er, I har og gerne vil beholde? Det er det vigtigste. Det er det, som vi har forsøgt at vise hele vejen igennem. Det er at vise, hvad er det Højby står for, og hvad det er, vi kan. Og hvad var det vi kunne, inden vi blev lagt sammen. Det er det vigtigste, lyder det fra ham.

Sct. Jørgens Skole  fnat
Læs også
Skolelukninger på vej:
Udvalg lægger op til ny skolestruktur
Sct. Jørgens Skole  fnat
Læs også
Skolelukninger på vej:
Udvalg lægger op til ny skolestruktur

I 2014 blev kommunens ni skoler omlagt til to distriktsskoler. Nordskolen, der omfatter fire skoler på fem matrikelskoler og to børnehaver, og Sydskolen, der har fire matrikelskoler.

Men nu bliver antallet af skoler fordoblet. For fremtiden skal kommunen have i alt fire skoler, og ifølge Odsherred Kommunes borgmester, Thomas Adelskov (S), har det ikke været nemt at nå til enighed.

- Vi er nu nået til en milepæl. Det har været forhandlinger, der, i hvert fald i forhold til mit temperament, trak lidt lang tid ud. Men jeg vil gerne sige tak for den villighed, der har været hos partierne til at strække sig mod hinanden. Det er svært, når man brænder så stærkt for noget, som man gør i denne sag, sagde han til TV ØST.


Nyhedsoverblik