Kommunalvalg: Vælgerne mister interesse for folkeskolen

Arkivfoto.

Folkeskolen har langtfra den betydning i den kommunale valgkamp, som den har haft tidligere.

Det er byttet rundt på de store valgtemaer ved kommunalvalget.

For mens ældrepleje og klima/miljø har størst betydning for, hvor vælgerne sætter krydset den 21. november, så har folkeskolen langtfra den betydning i den kommunale valgkamp, som den har haft tidligere.

Hvor skolen i 2009 for to valgkampe siden befandt sig helt i toppen af vælgernes prioriteringsliste sammen med ældrepleje, er den nu dumpet ned som kun det 5. vigtigste valgtema.

I 2009 stod vi med massive skolelukninger. De er trods alt blevet mindre, efterhånden som man har tilpasset strukturen til de nye kommunestørrelser

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre

Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Avisen.dk og Ugebrevet A4 blandt 2.680 repræsentativt udvalgte danskere i aldersgruppen 18-70 år.

51 procent af vælgerne siger i dag, at deres holdning til den kommunale folkeskole har meget stor eller stor betydning for, hvor de sætter deres kryds ved kommunalvalget 21. november. I 2009 var tallet i en tilsvarende undersøgelse 60 procent.

Formand: Skoledebatten har tabt luft

Mette With Hagensen, formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, kalder undersøgelsens resultat noget 'skidt', fordi holdningen i den brede vælgerskare i den sidste ende kan få indflydelse på, hvor meget de valgte politikere vil prioritere området. 

Læs også Mor til skoleelev i Vordingborg: Hun bliver ikke så dygtig, som hun kunne

Men hun kan sagtens se, hvorfor skoledebatten har tabt luft, og der er sket et dyk i vælgernes prioritering af området.

- I 2009 stod vi med massive skolelukninger. De er trods alt blevet mindre, efterhånden som man har tilpasset strukturen til de nye kommunestørrelser. Langt de fleste har også vænnet sig til skolereformen, og at skoledagen er blevet lidt længere. De oplever, der er mere fokus på indholdet i skolen og kan se, at langt de fleste børn trives med at gå i skole. Der er ikke de historier i medierne om, at alt sejler i folkeskolen, forklarer hun. 

- Hvis jeg siger, at børnene ikke kan komme på lejrskole, og det bliver holdt op mod, at ældre kun får bad en gang om ugen, som jo ikke er i orden, kan jeg godt se, at det er en ulige konkurrence. Men på den anden side set bliver vi nødt til at råbe op på børnenes vegne, for de kan ikke selv, siger hun.

Læs også Er du stadig i tvivl? - tag vores kandidattest her

Mette With Hagensen gør opmærksom på, at samtlige kommuner bortset fra København har sparet på skoleområdet siden 2009, selvom skolen har fået flere opgaver. Samtidig minder hun om, at hvis der kommer børn ud af folkeskolen, som fagligt og socialt ikke kan klare sig, bliver de nogle dyre voksne. 

Tip os Har du et godt tip?