Kommunalt ansatte udsat for chikane på nettet

07:20

En ny undersøgelse fra HK og Ugebrevet A4 viser, at chikanen mod kommunalt ansatte er stigende. Sure borgere tyer nemlig ofte til de sociale medier, når de er utilfreds med kommunens afgørelse. Men der er løsninger på problemerne

Chikanen mod kommunalt ansatte er stigende på de sociale medier. Det oplever de blandt andet i Vordingborg Kommune.

Claus Oppermann kender som borger- og arbejdsmarkedschef i Vordingborg Kommune alt til at læse negative kommentarer om sig selv på nettet.

- I korte træk kan man læse, at jeg er umenneskelig, og at jeg bryder loven, er forbryderisk og har meget dårlige intentioner, siger han.

Og han er ikke alene med sine oplevelser. En ny undersøgelse fra HK og Ugebrevet A4 viser, at chikanen er stigende.

- Det gør mig ked af det

4 ud af 10 sagsbehandlere i regionens jobcentre har oplevet at blive hængt ud på sociale medier.

Samme fornemmelse har også flere af Claus Oppermanns medarbejdere på jobcentret i kommunen. De vil dog ikke ligesom ham stå frem med navn, da de frygter konsekvenserne.

- Jeg har oplevet at blive kaldt dum, udeulig og inkompetent. Og at jeg kunne skulle gå på arbejde for at ødelægge andre folks liv, siger en af sagsbehandlerne.

- Jeg har oplevet at læse på de sociale medier, at borgere synes, at det er i orden, hvis andre går amok over for deres sagsbehandlere og det gør mig ked af det, siger en anden.

Sociale medier har ændret tonen

Det er især de sociale medier, der har ændret måden, vi taler til hinanden på, mener sagsbehandlerne.

- Set i de sidste syv år, hvor jeg har været aktiv, der har der været en stigende tendens til, at medlemmer bliver hængt ud på de sociale medier, Michael Rosenberg, sektorformand HK kommunal.

- Mine medlemmer bliver utrygge, og de tager deres forbehold i, hvordan de skal kommunikere med borgerne. Det er i det hele taget utrygt, at man ikke ved, om man bliver hængt ud på sociale medier, forklarer han om konsekvensen.

På jobcenteret i Vordingborg har sociale medier ændret medarbejdernes arbejdsvilkår

 - Jeg kan tillade mig, hvad som helst når jeg stiller mig op på ølkassen, og den er ikke bare en lille lukket ting. Der taler man ud til måske flere tusind mennesker, siger Claus Oppermann.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App