Kommunalforsker: Alarmklokkerne burde have ringet lang tid før i Lolland Kommune

Det er første gang, en kommune får påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Sagen skiller sig ud, mener kommunalforsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to påbud, som Lolland Kommune i dag har fået fra Styrelsen for patientsikkerhed, kommer ikke som en overraskelse for kommunalforsker Roger Buch.

Kommunen har fået påbuddene, fordi de ikke har håndteret klagerne over det private plejefirma Pleje Plus, som de skal, ligesom de heller ikke har ført tilstrækkeligt med tilsyn af plejefirmaet.

quote Kommunen har sådan set ret hurtigt opdaget, at der var nogle problemer, men kommunen har ikke fået ryddet ordentlig op i de problemer, der er

Roger Buch, kommunalforsker, DMJX

- Der er ikke nogen undskyldning. Alarmklokkerne burde have ringet lang tid før. Kommunen har sådan set ret hurtigt opdaget, at der var nogle problemer, men kommunen har ikke fået ryddet ordentlig op i de problemer, der er. Der går faktisk kun få måneder efter det private plejefirma tager over, før man opdager, der er noget galt, siger Roger Buch, kommunalforsker, DMJX til TV ØST.

Eneste kommune der har fået påbud

Normalt er det enkelte sundhedspersoner eller enkelte institutioner som sygehuse eller lignende, der får et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er første gang, en kommune får påbud.

- Der er andre sager rundt i landet, som kan minde om den her. Men det helt særlige her er, at Lolland Kommune efter en lang række advarsler ikke har fået ryddet op, og det er uden tvivl derfor, at styrelsen nu siger, at de ikke længere hare mere tålmodighed, siger Roger Buch.

quote Der er andre sager rundt i landet, som kan minde om den her. Men det helt særlige her, at Lolland Kommune efter en lang række advarsler ikke har fået ryddet op

Roger Buch, kommunalforsker, DMJX 

Kommunen skal leve op til de to påbud og skriftligt aflevere deres nye retningslinjer inden 7. maj.

- Konsekvensen ved ikke at overholde påbuddet er for sundhedspersonale og institutioner, at man risikerer at miste retten til at indgå i sundhedsvæsenet eller man simpelthen lukker institutioner ned. Derfor er det her en meget, meget alvorlig sag, og det er også en meget alvorlig kritik, man er kommet med, siger Roger Buch.

logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Kommune får skrap kritik og påbud efter Pleje Plus-sag
logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Kommune får skrap kritik og påbud efter Pleje Plus-sag

Sagen om Pleje Plus begyndte for alvor at rulle, da en aktindsigt viste, at der var indløbet 266 henvendelser fra utilfredse borgere på otte måneder. Henvendelserne handlede om alt fra manglende medicingivning, manglende pleje og intet svar på nødkald.


Nyhedsoverblik