Kom ud og gå en tur: Årets vandrefestival er i gang

Der er vandreture for både garvede og nybegyndere at vælge i mellem. Foto: Vandrefestival 2016

De næste tre uger byder Vandrefestival 2016 på arrangerede ture for alle med lyst til at vandre. Her er nogle forslag til weekenden 13. og 14. august.

Vandring er populært som aldrig før, men har du lidt svært ved at komme af sted selv, eller er du allerede vild med vandring, så er årets Vandrefestival startet med guidede ture i hele regionen.

Vandrefestivalen er for alle, både garvede og nybegyndere, og varer indtil 4. september.

De garvede kan tage på flere dages vandremaraton, og de nye kan starte med korte ture. Alle ture er med guider, som er vant til at vandre, og som vil fortælle om, hvad I oplever undervejs. Flere ture har temaer, som fx snapseurtetur, tur på bare fødder eller tur med en arkæolog. Der er også ture, som er egnede for kørestolsbrugere og barnevogne.

Vandring er mere end motion

Udover at man får rørt sig og får frisk luft, giver vandring ro til hovedet i en hverdag, hvor mange af os sidder meget stille. At vandre sammen med andre er også en social oplevelse, og du kan møde nye mennesker.

At vandre i Danmark kræver ikke noget særligt udstyr, men tag gode sko på, og gerne lag-på-lag tøj, så du kan tage af og på alt efter vejret. Og husk en flaske vand. I mange ture er der indlagt pauser, hvor man spiser sin medbragte mad.

Vandrefestivalen er arrangeret af de deltagende kommuner.

Her er et udvalg af ture i weekenden 13. og 14. august

Udsigten fra Vejrhøj Foto: Kirsten Lykke Hansen

Ø-hop i Nakskov Fjord - 13 km

Turen er med båd fra Nakskov Havn til Fjordens øer bl.a. Enehøje til Langø, hvorfra der vandres tilbage til Nakskov. Turen koster 175 kr. 13. august kl. 13.30-20.30. 
Ø-hop i Nakskov Fjord 

Klinteskoven til fods - 8 km

Turlederen kender Klinteskoven på Møn virkelig godt, og vil fortælle om skoven og dens historie undervejs. 
13. august kl. 10-13
Klinteskoven til fods 

Halvmarathon Asnæs - Grevinge - Asnæs - 21 km

Turen går gennem både by- og landområder omkring Asnæs. En del af turen er på asfalt.
Pris 20 kr. 14. august kl. 10-16.
Halvmarathon Asnæs – Grevinge – Asnæs

Eurorando med herregårdsenergi  - 12,5 km

Eurorando er et fælleseuropæisk vandre projekt med et tema. Årets tema er "Energi" fx grøn energi og menneskelig energi. Turen går fra Ringsted og passerer Sørup Herregård og Susåen. 14. august kl. 10-13.30.
Eurorandotur med herregårdsenergi

Begyndertur Slagelse - 6,5 km

Turen er i moderat tempo og byder undervejs på udsigt over Slagelse fra Holmstrup Vandtårn. 14. august kl. 10-12.
Begyndertur Slagelse 

Læs meget mere om Vandrefestivalen og find ture i dit nærområde her: Vandrefestival 2016.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App