Det vi har sammen

Kom med ind bag murene i det nye statsfængsel

Foto: Emma Elleby Skov

Det nye statsfængsel ligger på Nordfalster og er klar til åbning på onsdag.

Inden længe er det nye statsfængsel på Nordfalster klar til at tage imod 250 indsatte.

Den officielle åbning er den 27. september, hvor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kommer på besøg for at indviede fængslet, der bliver landets næststørste fængsel.

Storstrøm Fængsel består af 1.140.000 mursten og er omkredset af en mere end en kilometer lang og seks meter høj ringmur. Selve bygningerne er knap 35.000 m2, svarende til omkring fire fodboldbaner, og arealet indenfor murene er omkring 13 hektar - det samme som 18 fodboldbaner. 

  Foto: Emma Elleby Skov

  Foto: Emma Elleby Skov

  Foto: Emma Elleby Skov

  Foto: Emma Elleby Skov

Designet som en landsby med fokus på æstetikken

Det første spadestik blev taget i 2012 og har kostet over en milliard kroner at bygge. Fængslet, som er overvåget af avanceret sikkerheds- og alarmsystem med cirka 300 opsatte kameraer, er designet som en landsby.

Det består af bygninger med kantede facader og knækkede tagrygge, som giver et klassisk landsbyudtryk. 

  Foto: Steen Paulsen

  Foto: Steen Paulsen

  Foto: Steen Paulsen

Tip os Har du et godt tip?