Kørte med fire kilo for meget fyrværkeri: Frivillig forening skal i retten

Per Meynerd transporterede fire kilo for meget fyrværkeri i december 2015. Det koster ham nu en tur i retten og muligvis bøder på i alt 101.000 kroner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Per Meynerd fra Rødvig Stevns er formand for foreningen FISK, som samler penge ind til idræts- og kulturformål i Rødvigområdet, og i mange år har foreningen solgt fyrværkeri ved Dagli'Brugsen i Rødvig i dagene op til nytår. I 2015 blev Per Meynerd stoppet af politiet på vej til foreningens lager med et usolgt parti fyrværkeri, og her havde han altså lidt under fem kilo for meget fyrværkeri. Det skriver Dagbladet Køge.

- Selvfølgelig har vi begået en fejl ved ikke at være opmærksomme nok. Det er ok, vi får en bøde for det. Men at vi som en forening pludselig skal takseres som frivillig for at samle penge ind til idræt, kultur samt en hal til Rødvig-området, siger Per Meynerd til Dagbladet Køge

Som foreningssælger må man transportere 20 kilo fyrværkeri, og Per Meynerd fik en samlet bøde på i alt 101.000 kroner af Midt- og Vestsjællands Politi, en personlig bøde på 17.000 kroner og en bøde til foreningen på 84.000 kroner.

To år efter er sagen nu sat til at komme for retten den 10. januar 2018 ved Retten i Roskilde. 


Nyhedsoverblik