Kørte 223 km/t på motorvej: Politi kalder det vanvidskørsel

20 af landets fotovogne skal afskaffes og erstattes med fastmonterede stærekasser, hvor bilisterne på forhånd bliver mødt af advarselsskilte. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Hele 22 personer skal til ny køreprøve, efter politiets fotovogne har fanget dem i at køre alt for stærkt på regionens motorveje i løbet af påsken.

223 kilometer i timen.

Så stærkt kørte en af bilisterne på Sydmotorvejen ved Maribo i løbet af påsken.

- Det er helt vanvittigt og fuldstændigt respektløst, særligt fordi det foregår midt på dagen, hvor der er rigtig mange, der færdes på motorvejen, siger Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Læs også Fartgal bilist kørte 134 kilometer i timen gennem landsby

Bilisten blev fanget i en af politiets automatiske trafikkontroller og kan nu se frem til at skulle aflevere sit kørekort og betale en bøde på omkring 13.000 kroner.

Mange fartsyndere i påsken

Der er rigtig mange bilister, der har trykket lidt for hårdt på speederen på motorvejene i påsken.

Derfor kan 22 bilister nu se frem til at skulle op til en ny køreprøve, og over 70 personer har fået et klip i kørekortet.
 

Læs også Flere hundrede blitzet på Storebælt

- Det bekymrer mig, at selv om folk ved, det er påske, og der dermed også er en pæn påsketrafik, at man på den måde tilsidesætter andres ve og vel og tilsidesætter de regler, der findes ude i trafikken, og hvis formål er at sørge for, at alle kan komme sikkert frem og tilbage fra påskeferie, siger Erik Mather.

Ekstra fokus på motorvejene

Politiets fotovogne har været tilstede stort set hver dag i løbet af påsken på både Sydmotorvejen og Vestmotorvejen, og det var langt fra tilfældigt.

- Vi havde ekstra fokus på de to motorveje netop på grund af påsketrafikken, det er der folk færdes frem og tilbage fra påskeferie, fastslår Erik Mather.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App