Kørselspengesag fra Slagelse afgøres i dag: Horsens slap billigt

Vagn Kviesgaard kæmper en lang og sej kamp mod Slagelse Kommune. I ti år har hans autistiske søn årligt betalt omkring 10.000 kroner for transport. I dag får han at vide, om han får penge tilbage.

Senere i dag bliver det afgjort, om Slagelse Kommune skal betale kørepenge tilbage til de handicappede borgere, som de har opkrævet for meget fra.

Omkring 500 borgere i Slagelse får i dag at vide, om de får kørepenge tilbage, da de er blevet opkrævet for meget af kommunen.

Det bliver besluttet senere i dag, når Handicap- og Psykiatriudvalget holder møde, og kørepengene er på dagsorden.

I Horsens var der ingen sag

Ellen T. Schmidt (S), formand for Udvalget for Sundhed og Social Service i Horsens Kommune

I Horsens Kommune er handicappede borgere, ligesom i Slagelse Kommune, blevet opkrævet for meget i kørselspenge. Men I Horsens fik borgerne ikke en krone tilbage.

Ellen T. Schmidt (S), der er formand for Udvalget for Sundhed og Social Service i Horsens Kommune var også formand, da sagen i efteråret blev afgjort i Horsens.

Læs også Omdiskuteret kørepengesag i Slagelse kan blive afgjort onsdag

- I Horsens var der ingen sag. Det kan godt være, der har været utilfredse borgere, men det er ikke noget, der er kommet til mit kendskab, siger Ellen T. Schmidt til TV ØST.

- Men det kan sagtens være, at man har haft nogle forespørgsler ude på institutionerne.

Ankestyrelsen afgjorde, at én konkret kommune ikke skulle betale

I sommeren 2017 meddelte Ankestyrelsen, at flere kommuner og en region har opkrævet forkert kørselsbetaling fra borgere. De udtalte også, at det var ulovligt, men rejste dog ingen tilsynssag.

Læs også Udvalgsformand i vildrede: Svært at sige hvordan tilbagebetaling til handicappede skal løses

Derefter udsendte Ankestyrelsen en skrivelse til Horsens Kommune om, at formuleringen havde været uklar, og at kommunen derfor ikke har pligt til at betale pengene tilbage til borgerne.

- I Handicaprådet har man interesseret sig for det, og derfor får vi snart en redegørelse for, hvordan vores procedure er, siger Ellen T. Schmidt til TV ØST.

Formanden forventer, at redegørelsen kommer på det næste Handicaprådsmøde om cirka 14 dage. 

03:26

Gense indslaget: Vagn Kviesgaard kæmper en lang og sej kamp mod Slagelse Kommune.I ti år har hans autistiske søn årligt betalt omkring 10.000 kroner for transport. I september sidste år erkendte Slagelse Kommune, at opkrævningen var i strid med loven. Men her, godt et år efter, har Vagn Kviesgaard og hans søn stadig ikke fået pengene tilbage.

Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App