Kør forsigtigt torsdag morgen: Risiko for glatte veje overalt

Saltvognene kom natten til torsdag i arbejde. Arkivfoto. Foto: René Lind

Selvom saltvognen er ude, så kan der stadig være glat mange steder – især på de mindre veje.

Kør forsigtigt. Sænk farten en smule – og hold god afstand til de trafikanter, der kører foran dig.

Sådan lyder rådet til trafikanter i hele vores region torsdag morgen, hvor der er melding om risiko for glatte veje i næsten hele vores region.

- Det er en god ide at kører forsigtigt, for selvom saltvognen er ude, så kan der være glat på især de mindre veje, siger vagtchef Kent Edvardsen fra Sydsjællands og LollandFalsters Politi til TV ØST.

DMI varsler om risiko for rimglatte veje i store dele af vores region – og der saltes eller er blevet saltet i så godt som hele regionen fra Lolland i syd til Sjællands Odde i nord.

- Det er en god ide at køre forsigtigt og holde afstand. For man salter jo de største veje først, og det betyder, at der godt kan være glat på de mindre veje, siger vagtchefen.

Ifølge oplysninger fra vintertrafik.dk, så er det værst på Lolland-Falster og i Ringsted-området. Vejtemperaturen er dog i minus i størstedelen af vores region, undtagen de områder, der ligger nærmest Storebælt. Den laveste temperatur er registreret i Stevns-Faxe-området og ved Ruds Vedby, hvor vejtemperaturen i skrivende stund er nede på minus 5 grader.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App