Kør forsigtigt og hold afstand - politiet advarer om tæt tåge

Tågen ligger især tæt over den sydlige del af regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Husk at tænde tågelygterne og køre lidt ekstra forsigtigt, når du tager af sted på arbejde fredag morgen.

Politiet advarer nemlig om tæt tåge flere steder i regionen.

Det er særligt over Sydsjælland samt Lolland og Falster, at tågen fra morgenstunden ligger tæt.

quote Dådyrene er åbenbart blevet inde i skoven, så vi har ikke haft nogen uheld fra morgenstunden

Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tæt tåge eller rimtåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Derfor opfordres det til at køre forsigtigt og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt.

udklip.jpg
Læs også
Politiet opstiller fotovogn på blind vej: - Det er fuldstændig spild af ressourcer
udklip.jpg
Læs også
Politiet opstiller fotovogn på blind vej: - Det er fuldstændig spild af ressourcer

Den tætte tåge har dog hverken hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi eller hos Midt- og Vestsjællands Politi været skyld i nogen trafikulykker her fra morgenstunden.

Gode råd til at køre i dårlig sigtbarhed

  • Hold ruderne rene både indvendigt og udvendigt, så dit udsyn ikke bliver forstyrret.
     
  • Hvis din bils baglygter ikke tænder automatisk, så få det ordnet eller gør det til en vane at tænde baglyset, når du starter bilen.
     
  • Brug kun tågelygterne, når det er tåget eller regner kraftigt.
     
  • Sænk farten. Det er nemt at undervurdere, hvor lidt du egentlig kan orientere dig i dårlig sigtbarhed, og det er svært at nå at bremse op, hvis du først ser en kø, traktor eller cyklist meget tæt på.
     
  • Brug det lange lys på mørke veje, men husk at sænke farten, når der kommer modkørende og du er nødt til at slå det lange lys fra igen.

 

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

- Vi har ikke haft nogen uheld, selvom det er meget tåget. Men folk kører forsigtigt fra morgenstunden, og dådyrene er åbenbart blevet inde i skoven, så vi har ikke haft nogen uheld fra morgenstunden, siger Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut opløses tågen i løbet af dagen, men der vil fortsat være skyet vejr i store dele af landet.


Nyhedsoverblik