Køleskab kan være årsag til brand: Hus gik tabt

Trods et større slukningsarbejde lykkedes det ikke brandfolk at slukke en brand i et kolonihavehus i Korsør onsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen kom noget til – men huset brændte ned.

Sådan er status, efter en voldsom brand i et kolonihavehus i Korsør onsdag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi ved endnu ikke hvorfor branden brød ud, men vi har en formodning om, at det er sket ved et gaskøleskab, siger vagtchef Jan Nielsen torsdag morgen.

Skal undersøges nærmere

Meldingen om branden indløb til 1-1-2 klokken 21:08.

Vahtchefen understreger, at der ikke var fare for personer ved branden.

Han oplyser, at de nærmere omstændigheder ved branden skal undersøges af politiets teknikere senere torsdag.


Nyhedsoverblik