Københavner-arbejdsplads flytter til Lolland og beder om hjælp til at forstå sproget: Vo kommer ha fraa?

Københavner-arbejdspladsen Nota, som er en statslig arbejdsplads, der skal rykke til Lolland, har bedt om hjælp til at forstå sproget på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er måske de færreste københavnere, der ved, at ”plutte” betyder ”mudder”, og at ”vo æ nølen” betyder ”hvor er nøglen”.

Medarbejderne hos Nota ”v’ ik’ de’”, og de kan godt begynde at læse op på lektien. For skal de i byen på Lolland, hedder det, "at de skal bort i jawden”.

quote Det jeg har forelsket mig mest i, det er udtrykket for mudder. Det er ikke særlig charmerende. På Lollandsk er det ”plutte”, det er virkelig sødt, nærmest lidt kærligt. 

Michael Wright, direktør for Nota

Nota, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder, er en af de statslige arbejdspladser, der rykker ud af storbyen og sender 80 medarbejdere til Nakskov. Derfor har direktøren for Nota spurgt foreningen Lolland-Falster Lovestorm om hjælp til at forberede hans 80 medarbejdere på at rykke fra hovedstaden til Nakskov og mindske det sproglige kulturchok.

Læs også
Arbejdspladsen rykker til Nakskov: Stemningen er trykket
Læs også
Arbejdspladsen rykker til Nakskov: Stemningen er trykket

- Vi skal jo flytte fra København til Nakskov, og det er en mental rejse, vi alle skal begive os ud på. En ting er, om vi kan forstå alt det, de siger. Det kommer an på, hvor indfødte de er, siger Michael Wright, direktør for Nota.

Han har allerede fundet favoritordet i det lollandske sprogunivers.

- Det, jeg har forelsket mig mest i, det er udtrykket for mudder. Mudder er ikke særlig charmerende, men på Lollandsk er det ”plutte”. Det er virkelig sødt, nærmest lidt kærligt. Og så er det karakteristisk for den specielle jord, de har dernede, siger Michael Wright.

 

”Det er jo med et glimt i øjet, det hele”

Hos Lolland-Falster Lovestorm er de beæret over at være blevet spurgt, om de vil assistere københavnerne med en sproglig parlør.  

quote Det er for at italesætte den her udflytning og komme i gang med at vænne sig til det på en positiv måde. Nota har strakt hånden ud imod os, og den hånd tager vi imod og spiller med på

Kirsten Sydendal, redaktør af profilsiden Lolland-Falster Lovestorm

- Det er jo med et glimt i øjet det hele. Det er for at italesætte den her udflytning og komme i gang med at vænne sig til det på en positiv måde. Nota har strakt hånden ud imod os, og den hånd tager vi imod og spiller med på, siger Kirsten Sydendal, der er medstifter af Lolland-Falster Lovestorm.

Lolland-Falster Lovestorm har omkring 26.000 medlemmer på Facebook, og da Kirsten Sydedal, som er redaktør af profilsiden, delte en kommentar og opfordrede lollikkerne til at agere som oversættere, tikkede beskederne ind.

Blandt andet skriver Tove Hansen: -”Jæ er vov”, hvilket betyder "jeg er skidt tilpas”, og Anne Mette Ahlquist Jonsson kommenterer "Så’n en tokking" om én, der er lidt svagt begavet, eller én, der er "blø i roen".

- Der kom mange positive reaktioner og mange forslag. Det væltede ind med sætninger, udtryk og sætningskonstruktioner. Der er kommet så mange, at det tager lang tid at følge med i det hele, fortæller direktør Michael Wright.

Lovestorm på Facebook: Flere end 500 kommentarer

Flere end 500 brugere kommenterede på Kirsten Sydendals opslag på Facebook.

quote Om det her tiltag flytter noget ved jeg ikke. Men i det store og hele er jeg sikker på, det har en betydning, at man spiller med på en leg med ord

Kirsten Sydendal, redaktør af profilsiden Lolland-Falster Lovestorm

Nu står foreningen Lolland-Falster Lovestorm klar med dialektord og billeder, der skal hjælpe med at integrere de københavnske medarbejdere.

- Det er dejligt at se, at der er så mange, der har lyst til at bidrage i den der lange, lange tråd, siger Kirsten Sydendal.

Tanken er, at de lollandske udtryk skal ende på plakater og flyers sammen med flotte fotos fra det lollandske landskab, der kan hænge på væggen hos Nota.

- Om det her tiltag flytter noget, ved jeg ikke. Men i det store og hele er jeg sikker på, det har en betydning, at man spiller med på en leg med ord. Lolland-Falster Lovestorm tager del i udflytningen, siger hun og opfordrer alle til at sende sjove udtryk og flotte fotos til foreningen Lolland-Falster Lovestorm.

- Min drøm er, at vi får dem trykt i mange eksemplarer. Det er værdier, det handler om. Det drejer sig om at nedbryde de mentale barrierer og grænser, man tror, der er.

Nota: Det går over al forventning

Hos Nota er ledelsen gået i gang med at rekruttere medarbejdere, så de er klar, når kontorstole og kaffekopper skal flyttes til Nakskov, og de eventuelt skal have "kaf, teeee eller kaw" eller "øddendavskaffe og avdenskaffe". 

- Det går forrygende. Faktisk går det over al forventning. Vi har allerede fået op mod knap 100 ansøgere til én stilling, siger direktør Michael Wright.

- Det er den største bekymring, jeg har i forhold til en udflytning, at vi risikerer at tabe viden, rutine og proceskendskab. Hvis ikke der er nogle med, som kender det i forvejen, bliver det endnu tungere. Hvis man kan rekruttere medarbejdere på forhånd, som bliver lært op og rutinerede til at tage med, er vi mere robuste. Det er forhåbningen, og håbet er godt.

holger_schou_rasmussen.jpg
Læs også
Glad Lolland-borgmester: Udflytningen stopper ikke her
holger_schou_rasmussen.jpg
Læs også
Glad Lolland-borgmester: Udflytningen stopper ikke her

Nyhedsoverblik