Knivstikkeri i Korsør

To personer blev lørdag eftermiddag ramt af knivstik, da en gruppe mænd kom op at slås i Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagsmålet opstod i Møllevangen i Korsør blandt en gruppe mænd, der kender hinanden.

Politiet har anholdt en 49-årig mand fra Korsør, som de mistænker har trukket en kniv og ramt en 71-årig mand i brystet. Heldigvis havde den 71-årige sin mobiltelefon i brystlommen og blev derfor ikke såret.  

En anden mand på 53 år blev  ramt af knivstik i hovedet og måtte til behandling på Slagelse Sygehus. Han er dog ikke kommet alvorligt til skade. 

Den 49-årige mand vil sandsynligvis blive fremstillet i grundlovsforhør søndag. 

 


Nyhedsoverblik