Knivrøveri mod kiosk i Slagelse

En bevæbnet røver truede sig søndag aften til et mindre pengebeløb i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et mindre pengeløb blev udbyttet, da en knivbevæbnet mand søndag aften begik røveri mod en kiosk på Rosengade i det centrale Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

En del af gågaden var efterfølgende afspærret af politiet.

Ifølge vidner var røveren iklædt en sort hættetrøje og med et blåt-rødt halstørklæde.

- Signalementet af røveren er meget sparsomt, og derfor vil vi gerne have tip fra offentligheden, hvis nogen har set eller hørt noget om sagen, siger vagtchef Søren Østervig til TV ØST. Har du oplysninger i sagen, så ring til politiet på telefon 1-1-4.

Røveren stak af efter røveriet.


Nyhedsoverblik