Knivrøveri i supermarked - politiet leder efter røver med krum næse

Politiet leder efter vidner til et røveri i Ringsted onsdag aften, hvor en røver med krum næse truede sig til et pengebeløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En røver brugte en køkkenkniv til at true personalet i SuperBrugsen på Nørretorv i Ringsted.

Det skete onsdag aften klokken 20.52, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten. 

Røveren tog skrabelodder fra disken, og gik herefter om bag disken, hvor han tog cigaretter. Han truede herefter personalet til at åbne kassen, som han tog kontanter fra, hvorefter han flygtede fra stedet.

politi_fra_cng1.jpg
Læs også
Personale i chok - ukendt gerningsmand røver supermarked
politi_fra_cng1.jpg
Læs også
Personale i chok - ukendt gerningsmand røver supermarked

Anholdte en ung mand i området

Politiets patruljer var fremme få minutter efter røveriet, men røveren var flygtet. I området mødte politiet en 23-årig mand, som de stoppede på baggrund af hans mistænkelige adfærd. Han blev kortvarigt anholdt men løsladt igen. 

- Han havde en adfærd, som gjorde, at politiet gerne ville snakke med ham. Men man finder så ud af, at han ikke har noget at gøre med røveriet, fortæller Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

14433227_1752978568298542_6272301318651443579_n.jpg
Læs også
Brugs udsat for røveri: Personale truet med kniv og baseballbat
14433227_1752978568298542_6272301318651443579_n.jpg
Læs også
Brugs udsat for røveri: Personale truet med kniv og baseballbat

Der blev desuden sendt en hundepatrulje til stedet, som afsøgte området, men som ikke fandt gerningsmanden.

Derfor søger politiet nu vidner, der kan have set manden flygte fra stedet eller færdes i området før røveriet.

Røveren beskrives som:

  • Mand 
  • ​​​​​Ikke etnisk dansk af udseende
  • 175-185 cm​​​​
  • Almindelig kropsbygning
  • Han havde en krum næse 
  • Han var Iført: Sort hættetrøje, sort maskering som dækkede det meste af ansigtet, sorte træningsbukser med to stk. grå tape på hver bukseben.
  • Han medbragte en blå-plastikpose og var bevæbnet med en køkkenkniv.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik