Knas i maskineriet hos Bisca: Fabrikken ramt af strejke

Arbejdet på småkagefabrikken Bisca i Stege blev tirsdag morgen nedlagt. Det får økonomiske konsekvenser for fabrikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alt for tætpakkede lagre og for mange nye hænder indover småkageproduktionen på fabrikken Bisca i Stege har fået flere produktionsmedarbejdere til at sige stop.

Tirsdag morgen strejkede omkring 200 medarbejdere på småkagefabrikken. Strejken varede fra klokken 8.00 til 10.00.

- Vores aktuelle forbrug af vikarer og vores lagre, som er tætpakkede på nuværende tidspunkt, har udløst en arbejdsnedlæggelse. Tilstanden er normaliseret og produktionen er startet op igen fra klokken 10.00 af, siger produktionsdirektør Jesper Ahrenkiel til TV ØST.

I dialog med produktionsledelsen

Hos Bisca, som har haft al sin produktion i Stege siden 1968, har produktionsdirektøren og produktionsledelsen brugt dagen på at imødekomme hinanden.

- Vi er i fællesskab gået i arbejdstøjet og har her til formiddag arbejdet på at finde en løsning. Vi har lavet en plan for problemstillingerne og holdt et møde med produktionsledelsen og udvalgte fra produktionen. Her sigtede vi mod at finde en fælles løsning og genoptage arbejdet, som vi har gjort nu, siger han. 

10030225_Paa_Job_bisca.jpg
Læs også
23 mister jobbet hos Bisca
10030225_Paa_Job_bisca.jpg
Læs også
23 mister jobbet hos Bisca

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for produktionsdirektøren at svare på, hvilke økonomiske konsekvenser arbejdsnedlæggelsen har medført.


Nyhedsoverblik