Knap 13 graders frost målt på Lolland er årets laveste temperatur

Sneplovene arbejder på højttryk i de her dage. Foto: Jesper Sandbirk - TV ØST

DMI har målt årets til dato laveste temperatur på Lolland, hvor der fredag morgen blev målt minus 12,9 grader.

Lolland har fået flest centimeter sne her i regionen, men nu viser det sig også, at Lolland har haft årets hidtil koldeste morgen. 

For DMI, Danmarks Meterologiske Institut, har fredag morgen målt 12,9 minusgrader i Abed på Lolland.

Det er foreløbig årets laveste temperatur på landsplan. Forklaringen skal findes i kombinationen af ingen vind og så det snedækkede landskab, skriver DMI på Twitter.

Men fredag bliver dog ikke med ligeså lave temperaturer, hvis man kigger på prognoserne. De holder sig på mellem to og fire graders frost i løbet af dagen, og mellem tre og seks graders frost i løbet af aftenen og natten.

Der kan stadig komme snebyger flere steder, men i aften og i nat bliver det mest tørt og især sydpå mere klart vejr. Det skriver DMI i prognosen. 

Der kommer stadig blæst - let til frisk omkring øst og ved kysterne stedvis op til hård vind. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App