Knallertkører bremsede påsat markbrand: - Vi vil gerne takke ham

En ukendt gerningsmand smed i går en brandmaskine på en mark nord for Faxe. En forbipasserende knallertkører stoppede ilden med tre liter vand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kunne være gået helt galt, da en ukendt gerningsmand i går smed en såkaldt brandmaskine på en mark i Lystrup nord for Faxe.

Vinden var hård og blæste ind over marken, så der var stor risiko for, at ilden ville sprede sig lynhurtigt.

- Vi havde markbrand for tre dage siden antændt af et cigaretskod smidt ud af en bil, og der mistede vi fem-seks hektar, siger godsejer Joachim Moltke fra Lystrup og Jomfruens Egede Godser, som ejer marken.

- Markerne er så tørre, at det kunne være gået direkte ind i skovene og husene omkring, så det er jo altafgørende for både mennesker og dyrs sikkerhed, at sådan noget ikke sker. 

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Martin Stilling - TV ØST
Ilden nåede ikke at få ordentligt fat i det tørre korn.
Ilden nåede ikke at få ordentligt fat i det tørre korn. Foto: Martin Stilling - TV ØST

En knallertkører kom forbi

Men så galt gik det ikke, for bedst som ilden fra brandbomben var ved at få fat, tilkaldte opmærksomme naboer brandvæsnet. Og så kom en knallertkører forbi, som tilfældigvis havde bagagen fuld af vandflasker.

- Han får så slukket ilden med tre liter vand. Det er vi rigtig taknemmelige for, at han gjorde. Hvordan han kunne slukke branden med tre liter vand er os en gåde, men vi er meget glade for det. Med vindretningen i går kunne den her bygmark på 72 hektar være futtet af i løbet af ingen tid, siger Lasse Rasmussen, der er godsfuldmægtig og skovfoged.

Artiklen fortsætter under billederne...

Vandflaskerne ligger stadig ved siden af marken.
Vandflaskerne ligger stadig ved siden af marken. Foto: Martin Stilling - TV ØST
Det var ikke et ret stort område, som ilden nåede at hærge.
Det var ikke et ret stort område, som ilden nåede at hærge. Foto: Martin Stilling - TV ØST

Han var en af dem, der skyndte sig til stedet, da brandvæsnet kontaktede godset og fortalte, der havde været ild i marken. Og han var der også, da den såkaldte brandmaskine blev fundet.

- Vi finder den her plastikbøtte, som ser underlig ud, og så træder vi lidt i baggrunden og lader brandvæsnet og politiet gøre deres. Det er så politiet, der konkluderer, at det er det, de kalder en brandmaskine, som er lavet med forsæt for at tænde ild i marken, siger Lasse Rasmussen. 

Kan have viden om gerningsmanden

Godsejeren er rystet over hændelsen, fordi det kunne være gået utrolig galt.

- Jeg håber, det er en drengestreg, men jeg har overhovedet ikke fantasi til at forestille mig, hvorfor nogen skulle gøre det. Det er så langt ude, at man overhovedet kan finde på det. Det er ikke for sjov det her, for det kunne have haft virkelig store konsekvenser, siger Joachim Moltke.

Godsejeren, den godsfuldmægtige og politiet vil nu rigtig gerne i kontakt med den knallertkører, som fik bugt med ilden.

- Vi vil meget gerne takke ham, fordi han var så hurtig. Og politiet vil gerne snakke med manden, fordi det kan være, han har set personen, der har smidt noget på marken. Så vi vil gerne takke ham, men efterforskningen hænger også sammen med ham, siger Lasse Rasmussen.

Hvis du kender knallertkøreren eller har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4. 

070723ah_stevns_brandbil.jpg
Læs også
Politi efterlyser gerningsmand: Forsøgte at tænde ild til mark med brandmaskine
070723ah_stevns_brandbil.jpg
Læs også
Politi efterlyser gerningsmand: Forsøgte at tænde ild til mark med brandmaskine

Nyhedsoverblik