Knallertbande overfaldt mand midt om natten: Tog kvælertag og stak af

En 27-årig mand blev overfaldet af fire mænd på to knallerter, der bagefter flygtede fra stedet i høj fart.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sent i nat blev en 27-årig mand pludselig antastet af fire mænd på to knallerter i det centrale Slagelse.

De fire unge mænd blokerede den 27-åriges vej, da han klokken 01.23 kom gående ad Gørtlergade i Slagelse. Her begyndte de fire mænd at køre rundt omkring ham i cirkler, hvilket fik ham til at spørge dem, hvorfor de dog gjorde det.

Herfra udviklede det sig voldsomt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

For efter en kort ordveksling, kørte den ene knallert ind i hans ben, hvorefter passageren sprang af og greb fast omkring den 27-åriges hals med sin ene hånd. Samtidig sprang passageren på den anden knallert også af, og gav den 27-årige et slag med knyttet hånd i hovedet. 

Efterlyser vinder

Efter overfaldet kørte fire unge mænd fra stedet i høj fart ad Torvegade, videre ad Smedegade og forsvandt i ukendt retning.

De fire mænd beskrives alle som af anden etnisk oprindelse end dansk, og personen, som slog den 27-årige, var cirka 180-185 cm høj, kraftig af bygning og iført sort jakke. Han havde mellemlangt hår og et markeret, men tæt trimmet fuldskæg.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til episoden. Man kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

knallert.jpg
Læs også
Knallertbande spreder frygt på gaderne i Korsør
knallert.jpg
Læs også
Knallertbande spreder frygt på gaderne i Korsør

Nyhedsoverblik