Det vi har sammen

Klods for klods: Sådan bliver den nye Storstrømsbro bygget

Sådan kommer den nye bro over Storstrømmen til at se ud, som forventes at være klar til biltrafikken i 2022 og jernbanetrafikken i 2023. Foto: Vejdirektoratet

Den kommende bro over Storstrømmen skal stå på fødder på størrelse med et parcelhus og holdes oppe af piller, der vil blive samlet som lego.

Arbejdsgange skal graves, betonfødder skal sænkes og 45 piller rejses, når byggeriet af den nye Storstrømsbro begynder til næste år.

Det er netop blevet besluttet af Vejdirektoratet, at opgaven skal løftes af italienske virksomheder, som i de kommende år skal bygge en ny forbindelse mellem Sjælland og Falster via Masnedø. Den nye bro vil være en central del af opgraderingen af jernbanestrækningen mellem København og Rødby og videre ud i Europa.

Læs også Italienske virksomheder skal bygge ny Storstrømsbro - koster 2 mia. kr

Selve anlægsarbejdet vil foregå i etaper. Først skal der gøres klar til byggepladser på landjorden, hvorfra en stor del af elementerne til broen skal støbes, dernæst skal såkaldte ’arbejdskanaler’ laves i havbunden, og til efteråret kan byggeriet endelig begynde.

Betonfødder på størrelse med et parcelhus

Projektets entreprenører er blevet valgt på baggrund af kvalitet og pris, og de vil i begyndelsen af næste år rejse byggepladser på Masnedø, Falster og Lolland til det store byggeprojekt. Her skal broens elementer støbes, og derfra vil de blive sejlet ud til lokationen, hvor den nye Storstrømsbro skal stå.

- Det vil være et stort fladt skib, en slags kæmpemæssig tømmerflåde, hvor man skubber de her meget tunge elementer ud fra kajen og fragter dem ud på en pram, forklarer Niels Gottlieb, projektchef fra Vejdirektoratet.

I modsætning til den gamle Storstrømsbro, hvor store dele af broen er lavet af stål, vil størstedelen af den nye bro bestå af beton.  Foto: Vejdirektoratet

Inden de første elementer bliver lagt på havbunden, skal der laves et fundament, ligesom når der skal bygges et hus, fortæller projektchefen. Når fundamentet er på plads, vil store betonklodser blive lagt som ’fødder’ på størrelse med et parcelhus med 15-20 meter på hvert led.

Piller bliver samlet som legoklodser

Når broens betonfødder er på plads og hviler tungt i havbunden, er det tid til at rejse de 45 betonpiller. Niels Gottlieb forklarer, at pillerne vil blive samlet ligesom legoklodser i mindre dele – en ad gangen, og undervejs vil de blive støbt sammen, indtil de når den fulde højde over vandet.

Læs også Virksomheder kæmper om at bygge 3. største bro i Danmark: Sådan kommer den til at se ud

Pillerne skal til sammen holde det fire kilometer lange brodæk med vejbane, jernbane samt gang- og cykelsti. De vil blive støbt i 80 meter lange sektioner, som er den afstand, der er mellem pillerne.

Veje skal graves i havbunden

Ifølge Niels Gottlieb måler det dybeste punkt i havet, hvor broen skal stå, cirka 20 meter. På de laveste punkter er det kun omkring to meter dybt, og med de store pramme, som skal fragte elementerne, kræver det fire-fem meters dybde at bevæge sig på. Derfor bliver det nødvendigt at grave særlige arbejdskanaler til projektet.

- Til de her operationer er der brug for arbejdsgange, hvor man graver en vej ud i havbunden for at kunne trække elementerne ind, hvor de skal placeres. De her kanaler er med andre ord en ekstra uddybning af havbunden.

Artiklen fortsætter under billedet:

Et overblik over Masnedø med den nye bro. Her vil man opføre en ud af flere byggepladser, hvor elementer til broen skal støbes. Foto: Vejdirektoratet

For at slippe for at grave arbejdsgange helt inde ved kysten, vil entreprenørene bygge midlertidige sanddæmninger i området. På den måde kan den del af broen bygges som på landjorden.

Når broen er bygget færdig, bliver arbejdsvejene fyldt op og dæmningerne fjernet igen.

Med sin fulde længde og 100 meter i højden på sit højeste punkt vil Storstrømbroen være Danmarks tredje største bro efter Øresundbroen og Storebæltsbroen. Den forventes at være klar til biltrafikken i 2022 og jernbanetrafikken i 2023.

  Foto: Vejdirektoratet

Tip os Har du et godt tip?