Det vi har sammen

Kloaksag: Seks borgere trækkes i retten

Arkiv. Foto: TV ØST

Seks nuværende eller tidligere husejere i Magleby på Møn vil nu blive trukket i retten for manglende kloaktilslutning.

Bestyrelsen for Vordingborg Forsyning har nu besluttet at stævne seks nuværende og tidligere husejere i Magleby på Møn. Det skriver Sjællandske.

Sagen har stået på, siden forsyningen lagde kloak ind til de omkring 100 husstande i Magleby i 2012 og 2013. 

En gruppe husejere protesterede mod at skulle tilsluttes den nye kloak, da de hævdede, at Magleby allerede var tilsluttet et tidligere kloaknet.

Har Magleby allerede en kloak?

Loven siger nemlig, at en kommune ikke må opkræve tilslutningsbidrag for en ny kloak, hvis der har været en på stedet tidligere.

Vordingborg Kommune og forsyningsselskabet mener dog, at den kloakledning, husejerne henviser til, bare er en slags vandafledningslinje, og at den aldrig har været vedligeholdt af myndighederne.

Læs også Kloaksag kan være på vej i retten

Fra 16 til seks kloakmodstandere

Sagen har ifølge avisen være gået i hårdknude og nogle af de 16 borgere, der ikke ville betale de 35.000 kr. for tilslutning er faldet fra undervejs.

Tallet er nede på seks, og de bliver altså nu stævnet i civilretten.

 - Det skal lige synkes først, men det bliver da dejligt endelig at få en afklaring, siger en af borgerne, Magareta Dahlström til Sjællandske.

Borgmester Knud Larsen (V) ser frem tilat få sagen afsluttet.

- Som borgmester kan man aldrig være glad for sådan en sag - men vi er nødt til at følge de regler, der er, siger han til avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App