Kloaksag kan være på vej i retten

Foto: TV ØST

Statsforvaltningen mener ikke, at Vordingborg Kommune har overtrådt regler i forbindelse med kloakering af Magleby på Møn. De henviser til domstolene.

En konflikt om kloakering i Magleby er faldet ud til kommunens fordel. Det skriver Sjællandske.

Borgerne på Møn havde rejst sagen over for Statsforvaltningen, da de mente, at det var en fejl, at Vordingborg Kommune i 2013 besluttede, at de skulle betale tilslutningsbidrag til Vordingborg Forsyning.

Borgerne mente nemlig, at de allerede var tilsluttet offentlig kloakering ved Maglebyanlægget og derfor ikke skulle betale for tilslutning. Vordingborg Kommune var ikke enige i, at der ifølge reglerne var tale om et offentligt spildevandsanlæg og opkrævede derfor 35.000 kroner pr. hustand.

Statsforvaltningen har nu ifølge Sjællandske afgjort sagen til kommunens fordel, da reglerne umiddelbart er overholdt. De henviser til, at der må en domstolsafgørelse til for at vurdere, om det daværende kloaksystem i Magleby beviseligt var offentligt.  

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App