Klimaudspil indeholder langsom skrotning af brændeovne

Regeringen vil indføre regler om, at brændeovne skal efterses, når en bolig skifter ejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om brændeovne kan være hyggelige, og for nogle også er et væsentligt supplement til opvarmningen af huset, er de også en kilde til luftforurening.

Derfor vil regeringen have renset ud i de ældste og allermest forurenende brændeovne.

quote Det her er ikke noget, der rykker bjerge

Kaare Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd

Det fremgår ifølge DR Nyheder af det klima- og luftudspil, som præsenteres tirsdag formiddag. Her er der blandt andet et forslag om, at brændeovnene i et hus skal gennemgås, når det skifter ejer.

Hvis en brændeovn stammer fra før år 2000, skal den enten udskiftes med en nyere model eller skrottes.

Forurener fem gange så meget

Seniorrådgiver Kaare Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd siger, at gamle brændeovne forurener fem gange så meget som nye brændeovne.

Derfor giver det ifølge ham mening at øge miljøkravene til brændeovne. Men han mener, at ordningen med først at kræve udskiftning, når huset skifter ejer, er for langsom.

udklip.jpg
Læs også
EL vil tvinge kommuner til at omlægge til økologi for at sikre rent drikkevand
udklip.jpg
Læs også
EL vil tvinge kommuner til at omlægge til økologi for at sikre rent drikkevand

Der kan således gå mange årtier, før de mest forurenende brændeovne er taget ud af drift. Og selv en brændeovn fra 2000 forurener meget mere end en fra 2010.

- Det her er ikke noget, der rykker bjerge, siger Kaare Press-Kristensen til DR.

Foruden at kontrollere brændeovne ved ejerskifte tilbyder regeringen også en frivillig skrotningsordning, hvor man får omkring 2000 kroner i tilskud, hvis man bytter en gammel brændeovn ud med en nyere.


Nyhedsoverblik