- Sker der ikke noget nu, går det fuldstændig galt. Så kan vi ikke nå at redde det. Så har vi ikke en fremtid, lød det fredag formiddag fra Sara Bang fra Næstved Gymnasium.
Sammen med en lang række andre elever fra Næstved strejkede hun i dag for at skabe opmærksomhed om klimaforandringerne - og det samme gjorde elever i Nykøbing Falster, Sorø og mange andre byer landet over.
De unge, vi taler med, giver udtryk for stor uro for fremtiden. Det er en generation, der føler sig presset fra rigtig mange fronter
Klimastrejkerne er inspireret af den i dag 16-årige Greta Thunberg, som i august gav sig til at strejke foran Riksdagen i Sverige.
Siden har strejkerne spredt sig til alverdens lande - og det kan meget vel skyldes, at den svenske skoleelev har vist, at alle kan gøre noget. Det mener Maria Bruselius-Jensen, lektor på Aalborg Universitet ved Center for Ungdomsforskning:
- I politik hører man sjældent de unge. Det er meget professionaliseret, og man skal tale på en bestemt måde om bestemte ting. Som ung kan det være svært at se, hvilken rolle man kan have på den arena. Men på klimaområdet har de fået etableret en platform, hvor de kan blive hørt, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Unge føler sig urolige
- Vi har en generation af unge, som oplever sig privilegerede og med mange ressourcer. Derfor føler de, at de burde kunne gøre en forskel, men samtidig er det svært at se, hvad de egentlig kan gøre, forklarer Maria Bruselius-Jensen.
De har ikke en helt grundlæggende kritik af deres forældres generation. Men lige når det kommer til klimaet, kan de unge sige, at forældrene ikke har gjort det godt nok
Her her klimastrejkerne vist de unge, at de kan få et emne på dagsordenen - og netop klimaet er et emne, som oprigtigt optager og bekymrer mange unge.
- De unge, vi taler med, giver udtryk for stor uro for fremtiden. Det er en generation, der føler sig presset fra rigtig mange fronter, og klimaforandringer er en stor del af det. De kan have svært ved at se, hvordan deres liv egentlig skal arte sig, fortæller hun.
Klimaet bliver de unges projekt
Nogle steder bliver elevernes protester sammenlignet med det ungdomsoprør, som tog fart i slutningen af 1960'erne. Et oprør, hvor unge protesterede mod stort set alle aspekter af det samfund, deres forældre havde bygget. Men i forhold til nutidens klimaprotester er der vigtige forskellige, pointerer Maria Bruselius-Jensen.
- Mange unge vil faktisk gerne have et liv som det, deres forældre har. De har ikke en helt grundlæggende kritik af deres forældres generation. Men lige når det kommer til klimaet, kan de unge sige, at forældrene ikke har gjort det godt nok. På den måde bliver klimaet et tydeligt projekt for ungdommen, fortæller hun.
Dagens klimastrejker har fået stor opmærksomhed i medierne. Det kan være med til at vise de unge, at deres protester kan føre reelle forandringer med sig.
- Der er ikke længe til, at der er valg - og der er kamp om, hvilke dagsordener det kommer til at handle om. Deres protester kan godt betyde, at deres sag får mere opmærksomhed, mener Maria Bruselius-Jensen.
Se video fra demonstrationen i Sorø her:
Se video fra demonstrationen i Næstved her:
Se video fra demonstration i Nykøbing Falster her: