Det vi har sammen

Klagede over Pleje Plus: Vi føler os lidt mere trygge nu

00:39

Knud Horn læser her rapporten, som Lolland Kommune har fået lavet. Video: TV ØST

Knud Horn læser her rapporten, som Lolland Kommune har fået lavet. Foto: TV ØST

1 af 2

Knud Horns hustru har plejekrævende sklerose og klagede over dårlig behandling. Advarslen fra Lolland Kommune til Pleje Plus glæder derfor ægteparret.

32 forskellige plejere på 15 dage og manglende reaktion, når der blev trykket på alarmknappen.

Det fik ægteparret Knud og Tina Horn fra Horslunde til at klage over behandlingen fra Pleje Plus ligesom mange andre, der ikke har været tilfreds med servicen.

Jeg synes, Pleje Plus skulle have et lille rap over fingrene.

Knud Horn, pårørende, Horslunde 

Nu har Lolland Kommune på baggrund af en rapport givet plejefirmaet en advarsel, og det glæder Knud Horn.

- Jeg synes, Pleje Plus skulle have et lille rap over fingrene. Det er helt i orden, at kommunen har givet den advarsel, siger Knud Horn til TV ØST

Overvejede at skifte til kommunen

Tina Horn har plejekrævende sklerose, og parret får derfor besøg af plejepersonale i hjemmet ti gange om dagen. De overvejede især at stoppe samarbejdet på grund af meget skiftende plejepersonale i en periode.

I den seneste tid har situationen dog ændret sig.

Vi føler os lidt mere trygge ved Pleje Plus nu end tidligere.

Knud Horn, pårørende, Horslunde 

- Vi føler os lidt mere trygge ved Pleje Plus nu end tidligere. Vi overvejede at skifte over til kommunen, men de har jo også skiftende personale. Der er sket væsentlige forbedringer, og vi er meget tilfreds med den behandling, vi her får af Pleje Plus, siger Knud Horn.

Meget glad for personalet

Knud Horn understreger over for TV ØST, at de er meget glade for de medarbejdere, de har nu. De peger på, at der har været et ledelsesproblem hos Pleje Plus - ikke et problem hos de enkelte medarbejdere.

- Vi oplever ingen vanskeligheder. Personalet er enestående og meget hjælpsomme, siger Knud Horn. 

Konklusionen fra konsulentfirmaet, som Lolland Kommune har sat til at gennemgå de mange klager over Pleje Plus, svarer til konklusionen i Lolland Kommunes interne undersøgelse.

Det er på den baggrund, at Pleje Plus nu har fået en advarsel. 

Læs også Pleje Plus får advarsel af Lolland Kommune

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App