Klage bremser Lundbecks fabriksudvidelse

En klage sætter en foreløbig stopper for medicinalgiganten Lundbecks planer om at udvide fabrikken i Lumsås.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I efteråret ændrede Odsherred Kommune lokalplanen, og gav dermed medicinalgiganten Lundbeck grønt lys til en udvidelse af fabrikken i Lumsås.

Men en klage over lokalplanen sætter nu en foreløbig stopper for Lundbecks planer om at udvide fabrikken. Det skriver Finans.dk. 

Læs også
Her vil Lundbeck udvide i Lumsås
Læs også
Her vil Lundbeck udvide i Lumsås

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der har klaget til Planklagenævnet. De mener, lokalplanen bygger på en utilstrækkelig miljøvurdering og at den dermed er ulovlig.

I klagen henviser foreningen til en rapport, der viser, at både jord og grundvand på grunden er forurenet af spildevand fra fabriksproduktionen.

Mangler miljøvurdering

Klagen har helt usædvanligt fået opsættende virkning fra Planklagenævnet.

- Det er altså rigtig giftige sager, som vi taler om. Kommunen skulle have foretaget en miljøvurdering og undersøgt sagen, inden lokalplanen blev vedtaget, og her har der altså været et svigt, siger Carsten Munk-Hansen, der er formand for Planklagenævnet, til Finans.dk.

Planerne om at udvide har mødt stor modstand fra beboerne i området. De frygter nemlig, at det vil gå ud over naturen, og derfor har de på det kraftigste protesteret over planerne. 

LumsaasogLundbeck
Læs også
Vandrer i protest mod udvidelse af fabrik i Lumsås
LumsaasogLundbeck
Læs også
Vandrer i protest mod udvidelse af fabrik i Lumsås

Planklagenævnet forventer, at selve klagen bliver behandlet inden udgangen af 2018.


Nyhedsoverblik