Klædt ud i sygeplejertøj: Politiet advarer mod ulovlig indsamling i Slagelse

To kvinder i sygeplejersketøj har forsøgt at samle ind i Slagelse. Men det er en ulovlig indsamling, advarer politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet advarer mod en ulovlig indsamling i Slagelse. 

De har nemlig fået en anmeldelse om to kvinder, der iført sygeplejersketøj, ringer på døre for at samle ind. Men hvad de helt konkret samler ind til, kunne de ikke fortælle. 

- De havde heller ikke en indsamlingsbøsse, siger vagtchef, Ove Christoffersen, fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

De to kvinder er sidst set på Snedkervej i Slagelse.

Politiet søger ikke vidner, men opfordrer til, at folk retter henvendelse, hvis de to kvinder skulle banke på døren.

En del af signalementet var, at kvinderne var fra "østen", men hvad det helt konkret betyder, kunne vagtchefen ikke uddybe på nuværende tidspunkt.

Signalement

  • To kvinder på 20-30 år 
  • Iført sygeplejersketøj
  • Sort hår
  • Har en hvid papirspose 

 


Nyhedsoverblik