Det vi har sammen

KL: Andre kommuner vil formentlig kopiere Holbæk-modellen

Formand for Teknik- og Miljøudvalget i KL, Jørn Pedersen (V), tror, at andre kommuner vil kopiere Holbæk-modellen. Foto: Kolding Kommune

Kommunernes Landsforening er begejstret for resultaterne med genanvendelse af plastaffald i Holbæk Kommune.

Holbæk Kommune har stor succes med at genbruge plastic fra borgerne, som fik en ny affaldsbeholder i deres indkørsel sidste år. Resultaterne vækker begejstring i Kommunernes Landsforening (KL).

- Det er jo rigtig opløftende, for der har jo været mange diskussioner blandt borgerne lige præcis på det her med genanvendelse af plasticaffald - bliver det nu genbrugt og kan man nu regne med det. Projektet fra Holbæk viser jo med al tydelighed, at man både kan indsamle, men vigtigstaf alt at man faktisk også bruger det til noget fornuftigt, siger Jørn Pedersen (Venstre), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i KL.

Holbæk-modellen

I Holbæk var målet, at lave affaldsspande, hvor 20 procent var af genbrugsplastic. Men det er endt med, at de nye spande er lavet 100 procent af genbrug.

- Det her er jo et af de rigtig gode eksempler, og hvor jeg som borgmester i Kolding siger, "Hold da op. Det burde vi da lige undersøge nærmere, for det er da noget, man kan forstå ude ved borgerne". Om et par år tror jeg, at det kan blive sådan, at vi benævner det her som Holbæk-modellen, som vi rundt omkring i de andre kommuner tyvstjæler, siger Jørn Pedersen (Venstre).

Kommunerne skal senest i 2022 genbruge mindt 50 procent af husholdningsaffaldet. Plastic, som ikke vejer så meget, betyder ikke så meget i de beregninger, fordi det hele udregnes ud fra vægten og ikke mængden. Alligevel ser KL resultaterne fra Holbæk som væsentlige.

- Vi kender jo alle til de her kæmpe affaldsøer, som driver rundt i vores verdenshave. Lige præcis plasten skal vi bare have styr på, som en af de rigtig vigtige fraktioner, og det er også derfor, der er det her fokus. Der er andet i det end lige vægten. Vægten kan være det værd i guld, at det faktisk bruges, og bruges til noget rigtig fornuftigt, siger Jørn Pedersen (Venstre) 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App