Kirke får nyt spir til 12,8 millioner

Det er dyrt at restaurere på historiske bygninger. Det kan de skrive under på i Nysted, hvor et kæmpe restaureringsarbejde er i gang på byens vartegn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når man nærmer sig Nysted på det sydøstlige Lolland, så er man i de seneste århundreder blevet budt velkommen af byens vartegn, der er et kirkespir på 57 meter, som blev opført tilbage i 1650 for at forskønne den eksisterende middelalderkirke fra 1200-tallet.

Det seneste tid har kirkespiret dog været under restaurering, og det er derfor gemt bag et stort stillads.

Den nyvalgte formand for menighedsrådet Finn Jensen skal, da vi møder ham, op i spirets top for første gang for at besigtige håndværkernes arbejde, og han indrømmer gerne, at det kilder i maven:

- Jeg er ikke så god til det der med højder, men jeg satser på, at ingeniørerne har lavet deres beregninger rigtigt, siger han mens vi bliver kørt med lift op stilladsets første plateau i 26 meters højde.

Formanden for meningsrådet er glad for restaureringen - men ikke ret stor fan af højder.
Formanden for meningsrådet er glad for restaureringen - men ikke ret stor fan af højder. Foto: TV2 ØST

Stilladsbyggeri var kompliceret

Stilladset er en af grundene til at prisen for restuareringen løber op i 12,8 mio kr.

Det skrå tag på kirkens sideskibe gør nemlig, at stilladset flere steder er specialbygget, så det står uden at røre jorden, men i stedet er fastspændt med remme.

Stilladsbyggeri har forsinket restaureringsprojektet, fordi det var mere kompliceret end først antaget at sætte det op, og der er også kommet forsinkelser, fordi dets særlige konstruktion gør, at det er ekstra vindfølsomt, og kan ikke benyttes i blæsevejr.

- I dag er det vindstille, så jeg kan ikke finde på flere undskyldninger for ikke at komme helt op, siger Finn Jensen.

Kirkespiret knejser stolt over Nysted, men er lige nu pakket helt ind i stilladser.
Kirkespiret knejser stolt over Nysted, men er lige nu pakket helt ind i stilladser. Foto: TV2 ØST

Skal have kobbertag

Det er blandt andet spirets blytag fra 1935, der skal udskiftes med et i kobber, da blytag ikke længere er lovligt.

Oprindeligt var kirkens tag opført med egespån, som det blandt andet er kendt fra kirker på Bornholm, men det kræver dog for meget vedlighold til at det var en løsning man vil bruge i Nysted.

Når menighedsrådsformanden ikke passer sine kirkelige forpligtigelser, er han murer for Museum Lolland Falster, og det er en fordel, at han kender til restaureringsarbejde af historiske bygninger.

Er man håndværker og til gode udsigter, er der fornemme arbejdsbetingelser fra kirkespiret.
Er man håndværker og til gode udsigter, er der fornemme arbejdsbetingelser fra kirkespiret. Foto: TV2 ØST

- Det kræver jo specialiserede fagfolk, at lave sådan noget her, og selvom jeg ikke er ekspert i f.eks. kobbertag, så kan jeg da forstå, hvad for nogle udfordringer de kan stå overfor, hvis der dukket noget skjult råd op for eksempel, fortæller Fin Jensen

Efter planen skal det nyrestaurerede kirkespir være færdigt til september.


Nyhedsoverblik