Det vi har sammen

Keramikkunst fra hele verden i skotøjsæsker i Skælskør

Foto: TV ØST

Keramikcenter Guldagergaard i Skælskør byder i øjeblikket indenfor til en noget anderledes udstilling.

Hele 40 kunstværker kreeret af nogle af verdens bedste keramikere er blevet til Guldagergaard i Skælskør i skotøjsæsker. Kunstværkeren nugør en ny og anderledes keramikudstilling.

- Det er ikke en udstilling om kop og tallerkener, som mange tænker, når man siger ordet ’keramikudstilling’, det her er en figurativ udstilling, som handler om at sætte sig spor, de her 40 kunstnere har sat nogle spor på Guldagergaard og hos mig, og det er derfor, de blev udvalgt til at være med på den her udstilling, siger udstillingsdirektør Mette Blum Marcher.

Fødselsdag og passion for sko

Det var hende, der fik idéen til udstillingen i forbindelse med, at hun fyldte rundt. 

Læs også Danmarks mest kendte keramikværksted genopstår

- Jeg fyldte 40 og tænkte, jeg ville fejre det med nogle keramiske venner, siger hun.

Og da hun samtidig er glad for sko, så lå udfordringen til kunstnerne lige til højrebenet. De blev bedt om at lave et kunstværk, der kunne være i en skotøjsæske.

- Det har jo nærmest været ligesom juleaften, at pakke lag for lag op, og så nå ind til den her skotøjsæske med et værk, og det har været en lige så stor følelse hver gang, man har lettet på låget og set, hvad det er, der gemmer sig nede i, siger Mette Blum Marcher.

Der er allerede mange besøgende, der har været forbi udstillingen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: TV ØST

- Det er jo fantastisk, så kreative de er, de er jo så forskellige alle sammen, så det er næsten svært at sige, hvad der er bedst, siger Hedvig Koefoed, der er blandt dem, der allerede har besøgt udstillingen.

For udstillingchefen er det svært at pege en enkelt favorit ud, men Clair fra Canada er et bud. 

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: TV ØST

- Det her med at lave dyr, som træner til en cirkusforestilling, den går rent ind, når man som mig elsker eventyr og er vokset op med eventyr, siger Mette Blum Marcher.

Det er muligt at se udstillingen i Skælskør indtil midt på sommeren. Derefter skal udstillingen videre på verdensturné til Norge, Sverige, England, Italien og USA.

Se tv-indslaget om udstillingen her:

02:50 Luk video

Tip os Har du et godt tip?