Kendt cykelrytter skal lære efterskoleelever at cykle

Cykelrytteren Michael Rasmussen – kendt som kyllingen - bliver efterskolelærer på Idrætsefterskolen Klintsøgaard ved Nykøbing Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han er kendt som verdensmester på en mountainbike – og var en af de største danskere i Tour de France i 2000’erne.

Nu skal bjergkongen Michael Rasmussen være efterskolelærer, og lære eleverne på Idrætsefterskolen Klintsøgaard at cykle på mountainbike.

Det oplyser efterskolen i en pressemeddelelse.

Michael Rasmussen bliver i første omgang tilknyttet Outdoor/ Adventure-linjen, og skal efter sommerferien stå for den nye cykellinje 2018/19 idrætsefterskolen.

- Vi er glade for og stolte over, at kunne præsentere Michael Rasmusen som Cykel- og Mtb lærer på Idrætsefterskolen Klintsøgaard, siger forstander Ib Kristensen.

Skal tiltrække unge fra hele landet

Den nye cykellinje er både for ryttere på mountainbike og for landevejscyklere, som skolen håber, at de kan tiltrække fra hele landet.

- Jeg er utrolig glad for at få muligheden for at videregive nogle af de mange gode erfaringer fra MTB-sporten og landevejscykling, jeg har til nogle unge, håbefulde og engagerede mennesker, siger Michael Rasmussen i pressemeddelelsen.

Cykelrytteren stammer oprindelig fra Tølløse i Vestsjælland.

 

 


Nyhedsoverblik