Det vi har sammen

Kender du reglerne? Det her må du ikke, når du kører bil

Arkivfoto. Foto: René Lind - Lind Foto

Må man spise is, tage billeder eller svare på SMS'er, mens man kører? Få overblikket her.

Uopmærksomhed bag rattet og for høj fart kan være en dødsensfarlig cocktail, hvis man overser en vigepligt eller kommer over i modsatte vejbane.

Både politiet og Rådet for Sikker Trafik vurderer, at en ud af tre trafikulykker sker, når man er uopmærksom. Og de seneste tal på området viser, at på landsplan mistede 283 personer livet i en trafikulykke i perioden 2011 til 2015, hvor en eller flere af de involverede var uopmærksom på ulykkestidspunktet.

Læs også Uopmærksomme bilister afslører sig selv på Snapchat

TV ØST har undersøgt opmærksomheden blandt regionens trafikanter og kan blandt andet dokumentere en lastbilchauffør, der taler i mobil med den ene hånd, ryger med den anden og styrer lastbilen med albuerne.

- Det er direkte ulovligt at bruge den håndholdte mobiltelefon. Hverken til telefonsamtaler, SMS, Facebook, Snapchat eller hvad ellers, der kan være, siger Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I en anden lastbil, som TV ØST også har dokumenteret, rækker chaufføren over for at nå en køletaske, en anden har bremsefoden oppe i vinduet og en enkelt læser, mens han kører lastbil.

Færdselsloven er fuld af gråzoner

Men hvad må man egentlig, når man kører bil?

For færdselsloven er fyldt med gråzoner, når det kommer til uopmærksom kørsel, forklarer Erik Mather.

- Jeg kan nævne mange eksempler, vi har set i det daglige. Men det handler om at spise, drikke, stille på radioen vende hovedet, tale med andre, skælde ud på børnene på bagsædet. Listen er næsten uendelig. Men hvis en af alle de her ting er årsag til uheld kan medføre straf. Men der er ikke direkte lovgivning imod det.

Der er ikke decideret lovgivning imod, at vi ikke må spise is eller skælde ud på ungerne på bagsædet eller stille på en gps eller alt mulig andet, vi får tiden til at gå med i bilen.

Læs også Uopmærksomme bilister truer trafiksikkerheden

Det her må du ikke:

Det er eksempelvis ikke ulovligt at vende sig om og skælde børnene ud på bagsædet eller skille dem ad. 

- Men hvis det forsager, at man er uopmærksom, og man er involveret i et færdselsuheld, og at det kan ligge til grund for, at det var derfor færdselsuheldet skete, ryger man ind i en paragraf i færdselsloven der omhandler, at man skal være agtpågivende og være hensynsfuld over for andre trafikanter, siger Erik Mather.

Hvis den her situation er årsag til, at vi bliver involveret i et færdselsuheld, har vi ikke været agtpågivende nok, og så kan man faktisk godt blive pålagt en straf

Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Der er heller ikke en decideret lovgivning imod at spise is. Men alligevel kan en lækker magnum-is fjerne opmærksomhed fra vejen.

- Når vi bider i den, falder der altid et stykke chokolade ned, og de lander altid på de hvide bukser. Og vi går fuldstændig i panik, for nu skal det her chokolade væk, inden der kommer en chokoladeplet på de hvide bukser. Hvis den her situation er årsag til, at vi bliver involveret i et færdselsuheld, har vi ikke været agtpågivende nok, og så kan man faktisk godt blive pålagt en straf, siger Erik Mather.

Det her må du godt:

Ifølge lederen af færdselsafdelingen er det alfa og omega, at det man laver bag rettet ikke fjerner ens opmærksomhed på vejen. 

Kør bil, når du kører bil. Men det afskærmer jo ikke én fra at tale med konen eller hvem, man har siddende ved siden af

Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Det handler om, at så længe vi har fokus fastholdt på trafikken, så kan man rigtig mange ting.

Man må gerne tale med sine medpassagerer, og man må gerne tale i telefon, hvis ikke den er håndholdt. Der er mange nyere biler, hvor den automatisk logger på bluetooth. Det må man gerne.

- Kør bil, når du kører bil. Men det afskærmer jo ikke én fra at tale med konen eller hvem, man har siddende ved siden af, siger Erik Mather.

Der er også mange nyere biler, hvor det er muligt at stille radio eller musikprogram fra rettet, hvor man stadig kan have fokus på trafikken.

Har du styr på, hvad du må og ikke må, når du kører bil?

  • Når du holder for rødt og set, at du har fået en SMS, så må du ikke læse og besvare den, mens du venter på grønt.
  • Du må til gengæld gerne spise i bilen.
  • Du må ikke tage billeder, mens du kører.
  • Du må dog gerne høre musik i headset, mens du høre mobil.
  • Hvis du har glemt at svare på en SMS, så må du genre indtale en tekstbesked ved Siris hjælp.
  • Du må genre indtaste adressen på din næste destination på GPS'en, mens du køre.

Udarbejdet for TV 2 med hjælp fra Henrik Glintborg, vicepolitiinspektør i Færdsels- og Hundeafdelingen hos Midt- og Vestjyllands Politi, og Pernille Ehlers, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App