Kemiselskab får påbud efter giftudslip i Slagelse

Kemikalie-selskabet Cabola har fået et strakspåbud efter hændelsen tirsdag morgen. Her spredte giftige gasser sig i og omkring Slagelse Svømmehal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal strammes op på proceduren hos kemiselskabet Cabola straks.

Sådan lyder kravet fra Arbejdstilsynet, der både mundtligt og skriftligt har pålagt selskabet at stramme proceduren for håndtering af kemikalier, sådan så kemikalieudslip som det i Slagelse Svømmehal tirsdag undgås.

Det oplyser Arbejdstilsynet til TV ØST.

- Vi har pålagt virksomheden at sørge for, at de ved deres videre arbejde har en procedere, der er sikker, siger Kjeld Mann Nielsen, tilsynschef hos Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst.

Påbuddet blev givet på stedet, og efterfølgende sendt på skrift til selskabet. 

img_2890.jpg
Læs også
Kemikalieudslip i Slagelse: 17 akut kørt på hospitalet
img_2890.jpg
Læs også
Kemikalieudslip i Slagelse: 17 akut kørt på hospitalet

- Selskabet har svaret skriftligt på vores brev, og vi skal nu vurdere, om deres opstramninger er gode nok, siger Kjeld Mann Nielsen.

Kan risikere bøde

17 personer blev bragt til sygehuset efter episoden i svømmehallen, hvor en chauffør kom til at hælde kemikalier i en forkert tank. Ingen kom dog noget alvorligt til ved hændelsen.

Med opfyldelsen af strakspåbuddet er sagen slut, set fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt.

Arbejdstilsynets jurister skal dog som led i den normale procedure vurdere, om udslippet var så voldsom en overtrædelse af reglerne, at der er sket grov overtrædelse af reglerne. I så fald kan sagen ende med en bøde.


Nyhedsoverblik