Katolsk kirke skal lukkes og sælges

Den katolske kirke Sankt Franciscus i Nakskov skal lukke på grund af ringe økonomi i den katolske menighed. Nu sættes kirken til salg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er sparetider i den katolske menighed på Lolland-Falster. Derfor blev det forleden besluttet at tage den katolske kirke Sankt Franciscus i Nakskov ud af drift og sælge den fra.  

Det oplyser den katolske kirke i Danmark på sin hjemmeside.

Valget stod mellem tre kirker. Hellig Kors Kirke i Nykøbing Falster, Sct. Birgitta Kirke i Maribo og Sankt Franciscus Kirke i Nakskov.

Det er biskop Czeslaws indstilling, at kirkerne i Nykøbing Falster og Maribo bevares, mens kirken i Nakskov skæres fra. Der vil dog blive etableret et messested i Nakskov med messe hver anden lørdag eller søndag.

Beslutningen blev truffet på baggrund af en række faktorer som demografi, medlemsudvikling, aldersfordeling, kirkegangsprocent og udviklingen i indbetaling af kirkeskat.

Håber at fremtidssikre kirkens tilstedeværelse

Det lå allerede i kortene, da det nye katolske danmarkskort blev præsenteret for nogle år siden, at der skulle skæres en kirke fra.

Baggrunden for biskoppens indstilling er at fremtidssikre kirkens tilstedeværelse på bedst mulig måde på Lolland-Falster, er truffet under hensyntagen til en række faktorer, fx demografi, medlemsudvikling og aldersfordeling, kirkegangsprocent og udviklingen på kirkeskatteområdet.

Nu har menighedsrådene på Lolland-Falster har fået en høringsfase på tre uger, hvorefter den endelige beslutning for området bliver truffet.

Den største katolske kirke i Danmark

Den katolske kirke på Lolland har mere end 100 års historie på Vestlolland og er knyttet til roepolakkerne, der samledes her om deres fælles tro.

Sankt Franciskus Kirken i Bredgade blev bygget i 1921. Da kirken stod færdig i 1921, var det den største katolske kirke i Danmark og den største menighed. 

 

Lolland-Falster, medlemsudvikling fra 1965 til 2015

Nakskov 1.414 (1965) - 313 (2015)

Maribo 1.195 (1965) - 342 (2015)

Nykøbing 1.021 (1965) - 761 (2015)

Lolland-Falster samlet 3.630 (1965) - 1441 (2015)
Kilde: Den katolske kirke i Danmark

 


Nyhedsoverblik