Katolsk menighed i chok over kirkelukning

Meldingen om, at den katolske kirke Sankt Franciscus i Nakskov skal lukkes og sælges, kommer som en et chok for menigheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 95 år har der været messe for katolikker i Sankt Franciscus Kirke i Nakskov

Men nu kan det snart være slut. Det katolske bispekontor har nemlig besluttet, at kirken skal lukkes og sælges, og den besked rystet de trofaste kirkegængere.

- Da vi fik beskeden i torsdags, der blev vi dybt chokerede, det var ikke det resultat, vi havde indstillet os på, siger formanden for menighedsrådet Maja Flensted Andersen.

- Der må jeg sige, der græd jeg, jeg var meget ked af det, og gør det stadigvæk lidt, jeg kan slet ikke forstå det, siger Jytte Matyjasik, der er kommet i kirken i 80 år.

Stort fald i menigheden

Kirken i Nakskov blev bygget i 1921 og fungerede som religiøst samlingssted for de polske roepolakker. Den gang havde kirken den største katolske menighed i hele landet, men meget har ændret sig siden.

I løbet af de sidste 50 år er menigheden faldet fra 1414 personer til 313 personer - et fald på hele 78 procent. Og der er udsigt til et endnu større fald fremover, for størstedelen af menigheden er langt oppe i årene. 

Det er blandt andet det, der ligger til grund for, at det netop er kirken i Nakskov, der skal lukkes.

Der kommer kamp til stregen 

Men lukningen kommer ikke til at ske uden kamp.

- Vi lever i håbet, og vi vil virkelig gøre alt, hvad vi kan, for at kirken kan bestå, siger Maja Flensted Andersen.

Kirkens menighedsråd har nu tre uger til at komme med et høringssvar, der kan få bispekontoret til at ændre mening.


Nyhedsoverblik