En bøje, der vukkede i dønningerne, udløste søndag eftermiddag en større redningsaktion omkring Enø ved Næstved.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.
- Et vidne troede at have set en gul kano på havet. Men en nærmere undersøgelse afslørede heldigvis, at der var tale om en bøje, der vukkede i bølgerne, siger politiets vagtchef Ove Kristoffersen til TV ØST.
Inden da var en redningshelikopter og flere skibe blevet indsat i eftersøgningen - men den indsats viste sig jo heldigvis at være unødig.
Foto: Seerfoto: Rikke Rosholm Jørgensen