Kandis-fest for 25. år i træk: - Som at komme hjem til mor

Traditionen tro bød Dansk Top-bandet Kandis op til dans til den årlige forårsfest i Sørby Hallen med 600 deltagere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag var der fællesspisning, fest og dans, da Kandis spillede for omkring 600 publikummer i Sørbymagle. Dermed var festen, som det næsten er traditionen, total udsolgt.

Sørby Hallen og Kandis har en lang fælles historie. Den begyndte i et telt til Sørby Marked for 25 år, hvor Dansk Top-bandet gav koncert. Siden har Johnny Hansen og co. været forbi hvert eneste år.

Læs også
Halfest: 620 gæster dansede på stolene til Kandis
Læs også
Halfest: 620 gæster dansede på stolene til Kandis

Nu er de dog trukket indendørs, hvor fællesspisning, dans og DJ også er blevet en del af festen, der fredag aften kunne markere kandiskoncert nummer 25.

Kandis er et band, der har solidt fat i den ældre generation. Til festen i Sørby Hallen var der dog også en del yngre publikummer med, for eksempel Frederik Stryhn Vestergaard og Patrick Reffelt.

 
  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Det er bare skide godt. Det er hyggeligt, og det er god fest, siger Frederik Stryhn Vestergaard fra Ringsted.

- Jeg har været med, da jeg var mindre, men ellers er det første gang, så det er hyggeligt, siger Patrick Reffelt fra Korsør.

- Som at komme hjem til mor

Ikke nok med, at fredagens koncert er nummer 25, så runder Kandis også er skarpt hjørne. I år er det nemlig 30 år siden Kandis begyndte at spille. Derfor startede aftenens koncert også med, at de 600 publikummer sang fødselsdagssang for bandet, da det kom på scenen for at skyde jubilæumskoncerten i gang.

- Det gør, at vi kender rigtig mange af de gæster og folk, der kommer, og vi er endda også på fornavn med dem. Det er næsten som at komme hjem til mor, når man kommer her til Sørby Hallen, siger forsanger Johnny Hansen med et stort smil.


Nyhedsoverblik