Kandidaterne i regionen flirter løs med hinanden - men hvad er det egentlig, de bejler til?

Den seneste uge er et helt særligt flirteri opstået mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

De pønser på at arbejde sammen efter tirsdagens valg til regionsrådet, men begge spidskandidater, Peter Jacobsen (DF) og Heino Knudsen (S), går samtidig rundt med formandsdrømme.

Også Venstres Jacob Jensen vil gerne overtage formandsposten fra sin partikollega Jens Stenbæk.

De seneste fire år har Venstre været en del af en konstitueringsaftale sammen med Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Men nu har sidstnævnte meldt sig ud af samarbejdet for at udforske nye veje.

Hvem, der ender med at blive kaptajn for regionen, kan kun valget på tirsdag give svaret på.

Men hvad er det egentlig for et skib, kandidaterne gerne vil styre sikkert i havn? Det spørgsmål har TV ØST stillet Kurt Klaudi Klausen, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet.

Har et stort ansvar

Han forklarer, at regionen har tre vigtige områder, de beskæftiger sig med: Sundhed og psykiatri, socialområdet og udvikling af erhvervsområdet. Derudover beskæftiger de sig også med regional trafikplanlægning og jordforurening.

- Men det er klart sundhed og psykiatri, der er det største område med de fleste ansatte og de største økonomiske midler. Så det er der, regionerne for alvor har et stort ansvar, siger professoren.

Og hvad laver de så i regionsrådet? 

- Politikerne angiver en retning inden for de områder, regionen dækker. Det er for eksempel dem, der bevilger pengene til renoveringer af sygehuse og lignende, siger Kurt Klaudi Klausen.

Ville nedlægge dem med det samme

Regionerne blev indført i 2007 som en del af strukturreformen, hvor landets amter blev nedlagt, og antallet af kommuner i landet blev skåret ned fra over 250 til 98.

Men det har ikke bare været en dans på roser at være region. Knap var regionerne indført, før der var snak på gangene på Christiansborg om, at de skulle nedlægges igen.

Allerede i 2009 udtalte Venstres formand og både da- og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han gerne så regionerne nedlagt igen. Og i 2013 sagde Jacob Jensen (V) til Berlingske Nyhedsbureau:

- Vi er partiet, der siger det samme før valget som efter valget. Så det er stadig holdningen, at regionerne skal nedlægges, og at der for sundhedsdelen i stedet etableres tre områder, som er ledet af bestyrelser, sagde han.

Har leveret flotte resultater

Dengang var Jacob Jensen kommunalordfører, og nu er han altså Venstres førende bejler til jobbet som formand for regionsrådet i Region Sjælland.

Han er nemlig ikke længere så sikker på, at det er den rigtige vej at gå at nedlægge regionerne.

Før var du imod regionerne, men nu stiller du op som formandskandidat i Region Sjælland. Hvordan kan det være?

- Det er ikke afgørende for mig, hvordan strukturen ser ud. Det afgørende er resultaterne, der følger med. Det vil sige: Hvad kan borgerne forvente med ventelister og kvaliteten af behandlingen? Det er det, der driver mig, forklarer spidskandidaten.

- Nu har vi jo regionerne, og de har de senere år også leveret rigtig flotte resultater. De har nærmest fjernet ventelisterne på de fleste områder, og de har generelt givet bedre kvalitet i behandlingen. Så jeg stiller op for at blive ved med at drive det i den gode retning, siger Jacob Jensen, som understreger, at resultaterne altid kommer før strukturen.

- Når medarbejderne i den her struktur leverer resultaterne, som de har gjort, så er det en god måde at gøre det på. Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen anden måde, der skulle være bedre.

Tager svære beslutninger

Generelt er kritikken af regionerne og ønsket om at nedlægge dem stilnet af, og det mener Kurt Klaudi Klausen er meget fornuftigt. Regionerne gør nemlig et meget vigtigt stykke arbejde.

- De har en vigtig funktion, som man ikke kan lade staten tage sig af, men som man heller ikke kan decentralisere til kommunerne. Regionerne har bevist deres værd, fordi de har håndteret nogle meget store udfordringer, siger professoren.

- Alene det at blive til – at skabe de nye regioner, som ingen vidste, hvad var – har været en udfordring. Og så har de i den korte periode, de har eksisteret, truffet svære valg vedrørende placeringer af supersygehuse, nedlæggelser af mindre sygehuse, reduktioner af ventelister og placering af akutmodtagelser, siger han.

Det har været svært, fordi det er betændte beslutninger, der skaber store følelser i befolkningen, og som får stor opmærksomhed.

- Det har stor offentlig opmærksomhed, og der er mange forskellige interesser knyttet til det. Der har det regionale demokrati en fordel, fordi de folkevalgte har truffet de her beslutninger under hensyn til den geografi, de befinder sig i, siger professoren.

- Det har man svært ved at gøre fra Christiansborg, og kommunerne er slet ikke store nok til at drive den slags opgaver. Så det beviser fornuften i at have et system med tre broer: Staten, regionerne og kommunerne.

Leverer varen

Desuden brillerer regionerne ved at være rigtig gode til at blive mere og mere produktive år efter år. 

- Regionerne har som de eneste kunnet dokumentere produktivitetsstigninger hvert eneste år. Vel at mærke produktivitetsstigninger, der er så store, at hverken private eller offentlige institutioner kan komme i nærheden af det, siger Kurt Klaudi Klausen.

Men det er vel ikke nødvendigvis kun godt at blive mere og mere produktive?

- Det kan godt være, at det efterhånden er blevet for meget, for man hører jo blandt andet, at presset er kæmpestort i sundhedsvæsenet. Men det er jo noget, som regionerne har fået pålagt af staten at gøre. De er blevet bedt om at blive mere produktive, og de har så leveret varen, siger professoren.

Lægemangel er stor udfordring

Region Sjælland råder over 18,4 milliarder kroner, og sundhedsområdet står for over 90 procent af det samlede budget.

I den næste periode tyder meget på, at formanden og resten af regionsrådet skal kæmpe med en gammel klassiker: Lægemangel.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har blandt andet foreslået at nedlægge lægevagten i fem byer, fordi der mangler lægepersonale, og tre ud af fire praktiserende læger har lukket for tilgangen af patienter – blandt andet samtlige læger på Stevns.

Nyt IT-system

Samtidig ligger den helt store udfordring og spøger lige ude i horisonten.

Lørdag den 25. november bliver Sundhedsplatformen nemlig indført i Region Sjælland.

Det nye IT-system, der har givet personalet i Region Hovedstaden grå hår og mange frustrationer.

Så der bliver altså nok at se til for den af de tre formandsbejlere, der ender med at hive sejren i hus.